Noter
Noter
Der henvises generelt til efterskriftens kapitler, som i mange tilfælde giver de nødvendige oplysninger om kirkelige, sociale, kulturelle, politiske o. a. forhold. Specielt henvises til kapitlet Autenti og fiktion i tilfælde, hvor noten forklarer, at der er usikkerhed om et forholds (fx et sted- eller personnavns) autenticitet.
Vi har valgt at placere en enkelt længere forklaring (om l'hombrescenen i M s.32-34) sammen med noterne til de pågældende sider i stedet for at bringe den som en særskilt note.
Forkortelser:
Danmarks gamle Ordsprog (1979-1988) bd. 1-8: DgO.
E. Mau: Dansk Ordsprogsskat (1879) bd. 1-2: Mau.
Ordbog over det danske Sprog (1918-1956) bd. 1-28: ODS.
T. Vogel-Jørgensen: Bevingede ord. 5. udg. (1975): Vogel-Jørgensen.
Det gamle Testamente og Det nye Testamente: hhv. GT og NT.
Den danske Salmebog (1953): DS.
MULD
-
- Titlen: jf. M fx s.52, 159, 170, 197.
- 11
- Overdrev(et): yderdistrikt omkring by, i landsbyfællesskabernes tid beregnet til græsning.
- 12
- Katekismus: Luthers Kathekismus med en kort Forklaring af biskop Carl F. Balslev (1805-1895) blev fra 1849 brugt i skolerne som lærebog i den kristne børnelærdom.
- spække(t): udfylde utætheder i loft og mur med ler el. lign.
- Dommens Dag: Matt. 12,36; se også den indledende note til DD
- 13
- Kammerdug(s): fint lærredsstof; batist.
- Kulpibe: pibe, i hvis rør et stykke trækul filtrerer røgen eller opsuger væske.
- Kapellan: hjælpepræst.
- Bispen: se efterskrift.
- 14
- en Saga blot: I den sv. digter Esaias Tegnérs (1782-1846) digt »Karl 12« hedder det: Hans minne uti norden är snart en saga blott.
- Fritænker(e): her: gudsfornægter.
- Antikristen: modstander af Kristus; især om den store fjende af K. og hans menighed, som if. den kristne kirke ventes at komme kort før verdens undergang, jf. 1. Joh. brev, 2,18.
- Kolportør(-Uvæsen): omvandrende sælger af forlagsartikler; specielt om forhandler af gudelige bøger, der desuden optræder som talsmand for religiøs sekt, Indre Mission o.lign.
- 15
- halve Profeter: Der hentydes måske til NTs tale om »falske profeter«, fx Matt. 7,15.
- 16
- Fidibus: sammenfoldet papirstrimmel, som bruges til at tænde fx pibe med.
- den praktiske Teologi: en disciplin ved Pastoralseminariet i København (oprettet 1809), som omfattede undervisning i den praktiske præstetjeneste, bl.a. prædikekunst.
- 17
- Taffelur: ur beregnet til at stå på et bord el.lign.
- Nadver(bord): aftensmad.
- pietistisk: her næppe om Indre Mission, men om vækkelsesretning inden for den lutherske kirke, som opstod i Tyskland i 1700-tallet og lagde vægt på den personlige fromhed. Pietismen kom til Danmark i Frederik IVs regeringstid (1699-1730) og blev under Christian VI (konge 1730-1746) 'hofreligion'.
- 18
- Tiende(skyld): skat (opr. 1/10 af årets afgrøde, senere en fast pengesum), som var pålagt den jordejende lokalbefolkning, og hvoraf præsten fik 1/3; ordningen afvikledes fra beg. af 1900-tallet.
- (Halvhundred)daler(seddel): Daleren konverteredes i 1875 til 2 kr.
- Offerpenge: om penge, der (indtil 1920) ved de store højtider og ved visse kirkelige handlinger blev givet som offer til præst eller degn som tillæg til deres løn.
- Gumpekarre(r): tohjulet køretøj, som støder meget under kørselen; blev brugt til transport af mælk, møg osv. Også nedsættende om primitiv vogn til personbefordring.
- (vor Herre Kristi) Statholder: en regents stedfortræder; ordet brugt i kirkelige og religiøse forbindelser, fx formen: Kongerne ere Guds Statholdere paa Jorden (1752) (se ODS bd.21,sp.1009,l.15).
- Vejlby og Skibberup: se efterskrift.
- 19
- frisindede Bisp: se efterskrift
- Balsam for sit Saar: jf. Jer. 51,8.
- »Amtsprovst«: æ. betegnelse for provst; 1806-1822 bestod et provsti af et amt, fra 1822 kun af 2-4 herreder, idet provsten for området benævntes distriktsprovst.
- Reskript(er): administrativ befaling.
- Forestilling(er): forslag, henvendelse, rettet mod overordnet myndighed.
- Stiftsøvrighed: stiftets øverste myndighed, dvs. biskop og stiftsamtmand.
- Amtsraad: fra 1841 øverste instans for kommunerne i amtet.
- lærde Skoler: gynmasier.
- 20
- Selvkoger: temaskine, samovar.
- 21
- Kantor(et): dialekt for kontor.
- Slagkavaj: kappe med slag.
- berette: forberede en person til døden ved (skriftemål og) den hellige nadver.
- 22
- Anneks: Et pastorat består af et hovedsogn og et annekssogn, her »Skibberup«.
- Ritualet: gudstjenestens nadverritual, brugt ved sygeberettelse i afkortet form; se Den danske Kirkes Alterbog (1888) s.136-137.
- 23
- vakker(t): elskværdig, flink.
- 24
- Natyrlig: sjæll. naturligvis.
- artig: betragtelig.
- Barselstads: barselsgilde.
- Agestol: løst sæde med rygstød, der blev hængt op mellem vognenes sidefjæle.
- 25
- Etatsraad(en) [...] Kammerjunker: E. er titel i 3. klasse, k. titel i 4. klasse i et system af i alt 9 rangklasser.
- Emanuel: hebr. Gud med os, betegnelse for Jesus; jf. Es. 7,14: »Derfor vil Herren selv give Eder et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel«.
- Seminarist(en): her nok nedsættende om halvdannede; blev brugt om elever i både lærer- og pastoralseminarier. Se desuden n.t.s.96.
- Herrens udkaarne Tjener: Ap. Gern. 26,16.
- 26
- Alen: 1 a. = ca.0,6 m.
- vos: sjæll. for pronomenet 'os'.
- 27
- Bymænd: bosiddende mænd i landsby.
- 28
- Halvgaard(e): bondegård, der er halvt så stor som en alm. gård.
- Rygtræ(er): parvis sammenføjede træstykker, der lægges over rygningen på stråtag for at holde på halmen.
- Vaaningshus: stuehus.
- 29
- var [...] simpelt: gik dårligt.
- 31
- Perpendikel(-Ur): pendul.
- Ritualets [...] Sætninger: se n.t.s.22.
- 32 ff
- L'hombre(bord) af hombre, sp.: mand; navn på gl. sp. kortspil for fire personer, hvor oftest blot de tre deltager i den enkelte omgang, to mod den tredje (»manden«, l'hombre). Der spilles med alm. spillekort, idet dog kortene 8, 9 og 10 udgår, så der er i alt 40 kort. Kortgiveren giver tre kort ad gangen, 9 til hver deltager. Tilovers er en talon på i alt 13 kort.
L'hombre omfatter adskillige meldinger, der falder i to hovedtyper: dels spil, hvor det, som her, gælder om at tage stik, og hvor man spiller med trumf, dels spil, hvor det gælder om at undgå stik; disse spil er uden trumf.
Kortenes værdi er forskellig i de forskellige meldinger. I tilfældet her spilles en Solo, hvor det gælder for melderen om at vinde flest stik. Da man hver har 9 kort, har man altid vundet, hvis man kan få 5 stik, men 4 er nok, hvis de modspillende har 2 hhv. 3 stik.
I et solospil skal den meldende spille de givne kort, mens de to modspillere kan bytte, 'købe', så mange af deres kort, de ønsker, i talonen, selvfølgelig kun op til 13 i alt. I en lidt lavere rangerende melding, »Spurgt« (s.32,l.22) (eller nu mere alm. blot: »Spil«) kan den meldende også købe til den meldte trumffarve, og han køber først.
I en solo med klør som trumf, sådan som der spilles her, er kortenes rækkefølge i trumffarven: spar es, klør 2, klør es (det er de tre Matadorer, s. 33,l.28) klør konge, dame, knægt, 7, 6, 5, 4, 3 (som er det laveste). I de røde farver er rækkefølgen i et spil, hvor den pågældende farve ikke er trumf (og det er den jo ikke her): hjerter/ruder konge, dame, knægt, es, 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Under normale omstændigheder (dvs. hvis farven ikke er trumf) er altså rød 7 og sort 2 de laveste kort; hvis den pågældende farve er trumf, er de næsthøjest.
smaat fjerde (s.33,l.28) betyder, at man i alt har fire kort, tre gode og det fjerde lavt, som her klør 6, idet skolelæreren har følgende hånd: spar es, klør to, klør es (de tre højeste) samt klør 6, hjerter konge og dame, samt endnu en (lille) hjerter, endelig to små spar, i alt 9 kort. 5 stik giver under alle omstændigheder gevinst, og der skal held til, for at det skal lykkes her, da hånden må betegnes som tynd.
Skolelæreren (der sidder i forhånd, dvs. spiller ud) udspiller sin næsthøjeste hjerter for at narre dyrlægen (mellemhånden, der sidder til højre for forhånden) til at lade spillet gå videre uden at trumfe, hvis han skulle være uden hjerter på hånden, være renonce. Han kunne da tro, at kongen var hos købmanden (baghånden, dvs. den, der spiller sidst), der så kunne tage stikket hjem. Men dyrlægen gennemskuer skolelærerens kneb: »Det er vist en Farisæer!« (dvs. et 'narrekort', s.33,l.33), spiller en klør ud, trumfer, og får således stikket hjem. Da han går videre med en spar, som købmanden kan tage med kongen, og som skolelæreren må bekende, har de to makkere mod skolelæreren altså fået de to første stik, og da købmanden (som jo ved, at dyrlægen er renonce og kan trumfe) spiller hjerter igen, som dyrlægen da også trumfer, har skolelæreren mistet sin fordel af de to på papiret gode hjerterkort. Han har nu blot sikkerhed for de tre matador-stik og måske et fjerde stik på klør 6.
Hans svindel består i, at han i stedet for at bekende kulør på dyrlægens spar dame bortpraktiserer sin lille spar og trumfer med klør 6. Dernæst tager han de tre matadorstik, og efter 7. stik har han den sidste trumf (som han har fået fisket ud af sit første stik) og dermed de i alt 5 stik, som gør ham til vinder.
Betalingen i spillet kan finde sted på mange måder. Almindeligst er betaling med jetons af en given værdi, der indløses til slut, men man kan også ordne alle betalinger via en pulje, såkaldt pot-l'hombre, hvor betalingen for de enkelte spil går i en kop på bordet, der kan udloddes ved spillets slutning på forskellig måde. Her kan der samles mange penge, og skolelærerens melding Solo paa Koppen (s.33,l.17) skal forstås som krav om, at spillepartiet slutter, såfremt han vinder denne solo, og dermed pengene i koppen. Det er altså, også økonomisk set, partiets afgørende spil.
- 33
- skudre(nde): skælve.
- 34
- mindelig(e): blid.
- 35
- Gig: let enspænderkøretøj med høje hjul.
- 36
- Fjerdingvej: 1/4 mil (1 mil = ca. 7,5 km).
- 38
- Egede(t): (sjæll.) om sted, hvor der før har vokset egeskov.
- 39
- skuffe: illudere, narre.
- 43
- Kirkehætte(r): En hue kaldtes i Nordvestsjælland ofte 'hætte'. Betegnelsen 'kirkehætte' er ikke kendt, heller ikke i dialekt, og kan være Pontoppidans egen. I kirken skulle kvindernes hår være skjult; hertil havde man på egnen almindeligvis brugt guldbroderede »nakker«. Fra midt i 1800-tallet blev folkedragten afløst af bydragt. Store vatterede kyser brugtes i folkedragternes yngste tid og senere; se ill. i J.S. Møller: Folkedragter i Nordvestsjælland (1926) s.163 og n.t.s.354.
- 44
- Kalesche(himmel): kaleschevogn; se gengivelse af vignet til DD, I Bog (s.377).
- Standkvarter: kvarter, der anvises militær afdeling for længere ophold.
- 45
- skrive Redelighed: sørge for de nødvendige papirer.
- forhaanede: jf. 1. Pet. 4,14.
- tog [...] forfængeligt: misbrugte; jf. 2. Mos. 20,7.
- Kirkestævne(t): møde mellem sognets mænd ved kirken efter kirketid; her blev forordninger o.lign. oplæst.
- 49
- Melancht(h)on, Philipp (1497-1560): ty. teolog; den ty. reformator Martin Luthers (1483- 1546) ven og nærmeste medarbejder.
- Konsol: mindre møbel, fx smalt bord, placeret op ad væg; også: væghylde.
- Daguerreotypi(billede): fotografi, fremstillet efter den tidligste metode, der blev udviklet i 1837 af franskmanden L.J.M. Daguerre og især blev brugt ved portrætfotografering i 1840erne og 1850erne.
- 51
- Mil: se n.t.s.36.
- 52
- Troldfolk: se n.t.s.235.
- 53
- Agraf: smykkeagtigt spænde.
- 54
- Busket(ter): gruppe af plantede buske.
- forjættede Land: 1.Mos. 12,7; 5. Mos. 26,3; 5. Mos. 34,4 og Hebr. 11,9; jf. også titlen på trilogiens andet bind og på den senere étbindsudgave.
- prise(r) Sommer: lade som om det er sommer ved at gå sommerligt klædt.
- 55
- allernyeste Profeter: vel især Georg Brandes.
- 56
- Slægt: generation.
- drage mine Sko af [...] Helligdom: jf. 2. Mos. 3,5.
- 57
- Grøftegraver: tidl. brugt om person, der kun kan udføre arbejde, som ikke kræver forstand el. talent.- Florentiner-Hat: lys stråhat med stor svungen skygge.
- 59
- Middagsmaaltidet: I ældre tid spiste man på landet aftensmad kl.16 eller 17; det forekom vistnok også i borgerlige hjem på romanens fortalte tid.
- 60
- højere Pigeinstitut: Før Natalie Zahles Skole blev oprettet i 1857, lagde 1800-tallets højere pigeskoler almindeligvis hovedvægt på undervisningen i sprog, religion og håndarbejde; de såkaldt 'videnskabelige' fag (geografi, historie, naturvidenskab) spillede en mindre rolle end i de tilsvarende drengeskoler. Med Zahles Skole som forbillede kom pigeundervisningen i niveau med (og overgik i nogle tilfælde) drengenes, men ikke i alle skoler. Kvaliteten svingede desuden fra skole til skole; der kan altså ikke siges noget præcist om Ragnhilds skolekundskaber. Først i 1875 fik piger adgang til studentereksamen og til universitetet.
- Roman-Læsning: refererer nok især til Henrik Scharlings populære roman Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard (1862).
- 61
- to fodrejsende Studenter [...] hendes Haand: fri version af handlingen i C. Hostrups studenterkomedie Eventyr paa Fodreisen (1848), som dog ikke foregår i en præstegård.
- 63
- Udmark(er): område, der i landsbyfællesskabernes tid lå udyrket hen et stykke fra landsbyen.
- 64
- Smug: snæver passage mellem huse; smøge.
- »Forsamlingssal«: forsamlingshus.
- 65
- Handske paa den venstre Haand: Emanuel holder nok efter tidens skik den højre, frie hånd på brystet inden for frakken.
- 66
- »Majkost«: buket af majløv.
- Navnedug(e): »læreklud« til indøvelse af forskellige slags sting i forb. med håndarbejdsundervisningen. Blev tit hængt op på væggen til pynt.
- Tscherning, A.F. (1795-1874): militær og politiker; 1846-1856 formand for Bondevennernes Selskab; medlem af den grundlovgivende forsamling; det samme var digteren og præsten N.F.S. Grundtvig (1783-1872).
- Monrad, D.G. (1811-1887): politiker og teolog; var en af hovedmændene bag Junigrundlovens udformning og gennemførelse. Biskop over Lolland-Falster 1849-1854 og 1871-1887. Se efterskrift
- Frederik den syvende [...] Grundloven: Der kendes adskillige litografier af Frederik VII i færd med at underskrive Grundloven. Flere af dem dannede forlæg for olietryk, som var udbredte i både venstrekredse og grundtvigske hjem.
- 67
- (Mælke)aag: tværtræ med en spand i reb i hver side; bæres over skuldrene.
- 68
- Ordsproget: »Man skal ligne sit arbejde«, jf. ODS bd. 12, sp.902,l.58- 65 og Mau 247: »En Mand maa være sit Arbejde lig«.
- Nybær- Kvie(r): dial. ung ko, der lige har fået sin første kalv.
- isnet Yver: 'isning i yveret' er den alm. nordsjæll. betegnelse for yverbetændelse.
- 69
- et bitte Jav (dvs. jag): dial. om kort besøg.
- 72
- et slemme: Formen er gængs i jysk og fynsk, men ikke i sjæll. dialekt.
- ikke [...] som Provsterne prædiker: spiller på talemåden »Det går ikke så galt [/hårdt], som præsten præker«, Mau 7520. -
mellem Væg og Dør: i stuen, fortroligt; se ODS bd. 27, 601,21. Pontoppidan brugte gerne egne nydannede talemåder, se P. Skautrup: Det danske sprogs historie bd. 4 (1968) s. 217.
- immerda: sjæll. altid.
- 73
- Kat [...] Skorsten: ej kendt som talemåde; måske Pontoppidans egen nydannelse.
- 75
- Folkelæsninger: værker beregnet på folkelig læsning. Fra 1866 (-1941) udkom serien Folkelæsning udg. af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
- 76
- Vennemøder: se efterskrift
- Sandinge: Der hentydes til det grundtvigske vennesamfund i Pontoppidans roman Sandinge Menighed (1883).
- 77
- Kloster: her om stiftelse for enlige damer af stand (opr. kun adelige).
- 78
- for Sandhed og Ret: »Rätt och sanning«, kong Oscar I af Sverige-Norges (1799-1859) valgsprog; kendt i Danmark fra Christian Richardts festsang »En Skaal for det blinkende Søernes Baand« (1860).
- Hjælpelærer: lærer, der ansættes for længere tid til aflastning af den fastansatte lærer fx pga. dennes alderdomssvaghed.
- 79
- Guldgalon(er): bånd til besætning på klæder med indvævet guldtråd.
- 80
- Livkjole (d.s.s. kjole): herre-selskabsdragt.
- døbt [...] med Vand: jf. Johs. 1,26.
- pibet: med piber (små rør) dannet af stoffet, som stives.
- 82
- et af Salomos Ordsprog: måske Ordspr. 18,24.
- 83
- itte [...] Bondemav': sjæll.
- 84
- Kultur-Samfundets Vederstyggelighed: måske allusion til Dan. 11,31.
- 87
- den engelske Krig: 1807-1814. I 1801 tvang englænderne efter slaget på Reden Danmark til at opgive sin hidtidig hidtidige neutralitetspolitik. Fra 1807 inddroges Danmark direkte i Napoleonskrigene på fr. side og kom derved i krig med England.
- 88
- Kaper: privat fartøj, som regeringen i et krigsførende land havde bemyndiget til at tage Prise(r), dvs. opbringe fjendtlige handelsskibe; de eur. stormagter afskaffede bestemmelsen 1856.
- benaade(t): udmærke.
- Gyldenstykke(s- Hue): stof, gerne silke, gennemvævet med guldtråd.
- 89
- Hvergarn(skjole): (hjemmevævet) stof af hørgarn eller bomuld med islæt af uld.
- »Vennemøde« [...] Grundtvig [...] for sidste Gang: i Kasino på Grundtvigs 88- års fødselsdag 8. sept. 1871.
- 91
- Frem, Bondemand, frem: omkvæd til C. Hostrups sang »Hel tungt han efter sig Foden drog« (1866); også højskolemanden og bondevennen Lars Bjørnbaks slagord og titlen på en pjece af ham (1860, først bragt som artikelrække 1854-56). I sin radikalitet nærmede L.B. sig en tid socialismen.
- 92
- Skæl [...] Øjne: Ap. Gern. 9,18.
- 94
- Babelstaarn: 1. Mos. 11,2-9.
- 95
- det store Bud: Matt. 22,39.
- 96
- de ti Bud: 2. Mos. 20,1-17.
- Mose Tavler: 2. Mos. 24,12 og 31,18.
- Amethyst(er): violet halvædelsten.
- Seminarisme: om et særligt præg af halvdannelse og en hang til at belære sine omgivelser, som tillægges seminarister; se også n.t.s.25.
- 98
- Lys, der fører ud af alt Mørke: allusion til Joh. 1,4-5; 8,12; 12,46.
- 99
- den nye Skoleordning: På romanens tid (o. 1878) og i tiden omkring dens tilblivelse blev der ikke udstedt love, der angik landsbyskolen, men der blev i perioden 1872-85 fremsat adskillige lovforslag om skolevæsenet.
- Det nye Salmebogstillæg: tillæg (1873) til Roskilde Konvents Salmebog (1855, se n.t.s.466).
- Fordømmelseslæren: læren om evig fordømmelse.
- Fredssagen: Den såk. Freds- og Frihedsligue holdt sin første kongres i Genève 1867; s.å. dannedes en fredsforening i Paris; efterhånden kom lignende foreninger i de fleste andre eur. lande, 1882 i Danmark. Se også n.t.s.304.
- Alderdomsforsørgelsen: Først i 1891 vedtog man en fattiglov, if. hvilken der på visse betingelser skulle ydes fattige over 60 år offentlig understøttelse uden fattighjælps virkninger (jf. n.t.s.140).
- 101
- Alt staar i Gud Faders Haand: salme (1856) af N.F.S. Grundtvig. DS nr. 333.
- 102
- Gammel-Erik: her nok øgenavn; G.-E. er et folkeligt navn for djævelen.
- 103
- »Skovfogeden(s)«: her nok om den stedlige skovbetjent, opsynsmand; i 3. udg. rettet til Hegnsmand(ens), dvs. skovbetjent, der fører tilsyn med hegnet omkring en skov.
- 105
- Kirkehætte(r): se n.t.s.43.
- Gyldenstykkes: se n.t.s.86.
- 106
- Nu trækker Bonden [...]: Aftensangen skyldes Pontoppidan selv.
- Hors: hest.
- I Vesterleden [...]: måske allusion til B.S. Ingemanns aftensang »Der staar et Slot i Vesterled« (1838).
- 107
- Og det var den aarle [...]: Folkevisepasticher var yndede på højskolerne.
- Svale(n): svalegang.
- 108
- »langt« Øl: øl spædt op med vand.
- 109
- Kaas: kurs.
- Og Ræven rask [...]: Legen beskrives på samme måde i S. Tvermose Thyregod og O. Thyregod: Børnenes Leg. Gamle danske Sanglege (1907) nr. 30.
- 110
- Mælk og Honning: 2. Mos. 3,8.
- 111
- Discipel ved sin Mesters Fødder: jf. fx Luk. 10,39.
- 114
- magtstjaalen: gjort svag, overvældet.
- 118
- Deres Højærværdighed: tiltaleform for den højere og højeste gejstlighed; præster tiltaltes »Deres Velærværdighed«.
- Pige(n): om ugift kvinde.
- Troldene [...]: Udtrykket »Trold kan tæmmes« er kendt som titel på en oversættelse (1893) af Shakespeares The Taming of the Shrew; det ses (1.5.1890) i det da. vittighedsblad Punch, men er formentlig ældre, jf. Vogel-Jørgensen sp.979.
- fornemmelig: især.
- 120
- uefterrettelig: her: upålidelig.
- 123
- Børn og Bønder: forklaret med lignende betydning i ODS bd.2 sp.980 l.66. Vogel-Jørgensen forklarer, at sætningen »Det kan du bilde bønder ind« opr. har lydt: »Det kan du bilde børn ind«; denne form er brugt fx i Grundtvigs Saxo-overs. Efterhånden er 'børn' blevet til 'bønder' (sp.95,l.28).
- 124
- de gamle Træer [...]: »Træet falder ej for første hug«, jf. DgO bd.7:2 nr.13263.
- 130
- »Rækken«: tallerkenrækken.
- 132
- hæge (dig): nette, klæde pænt på.
- Lu: luv.
- Endda: tilmed.
- Vadsketøj paa Bleg: Linned blev efter vask lagt ud i solen til blegning.
- Husmandskone: De fattigste husmænd måtte tage fast tyendearbejde på gårdene. Det var almindeligt at tilkalde konerne til hushjælp ved særlige lejligheder.
- Saltekælder(en): kælder på gård, hvor kød blev nedsaltet og opbevaret (i saltbaljer).
- 134
- gævt: som sig hør og bør.
- god Ven (især dial.): kæreste.
- 135
- Lige Børn [...]: Peder Syv 5583, DgO bd.7:1 nr.5583.
- skamse(te): se på med ringeagt.
- 136
- Ilden æder den [...] Nat: ej identificeret som talemåde; skyldes måske Pontoppidan.
- Vallak(ker): hingst, der er blevet kastreret, før den var udvokset.
- Grimeskaft(erne): reb eller kæde, der er forbundet med grimen, og som hesten bindes med.
- 137
- Kyd: sjæll. kød.
- Skraa: korn el. andre foderstoffer, der er groftmalet.
- Rapskage(r): foderkage af rapsfrø (biprodukt ved fremstilling af rapsolie).
- 138
- Havrebod(en): stillads, hvorpå havren sættes i stak. - Hestegang: konstruktion, som overførte hestens kraft til en arbejdsmaskine, fx tærskeværk, idet hesten blev spændt til en bom og gik rundt i en cirkel.
- Fjerding: her: dumrian.
- 140
- »Hængklæder«: kunstfærdigt broderede linnedstykker, der blev hængt op især som sengeomhæng; en håndarbejdstradition fra 'Heden' mellem Roskilde og Køge.
- Hedebosting: en særlig hvidsyning el. hvidsøm; håndarbejdstradition fra »Heden«.
- Fæsteejendom [...] Levetider: Se efterskrift
- Fattigkassen: pengekasse beregnet på understøttelse af fattige. Fra 1867 indgik fattigkassen i kommunens fælleskasse. 1856-1907 eksisterede »den fri fattigkasse« el. »de fattiges kasse«, som betegnede en offentlig understøttelseskasse, hvis bistand ikke regnedes for fattighjælp, dvs. at modtagerne ikke mistede deres valgret.
- 146
- Speceri: krydderi.
- Forbrugsforening: se efterskrift.
- 147
- Boelsmænd: landmænd, der ejer landbrug, som er større end et husmandsbrug (dvs. ikke under 1 tønde hartkorn), men mindre end en gård.
- Overdrevet: se n.t.s.11.
- Udskudsting: sekundavarer.
- 148
- Landauer(e): firhjulet tospænderkøretøj.
- Kyndby: se efterskriften
- Adresseavisen (1759.-1909): (neutralt) avertissementsblad; bragte i perioder nyhedsstof; fra 1888 forsøgte man at lancere bladet som dagblad.
- Spølkumme: stor flad kop, sædv. uden hank og underkop.
- 150
- Mellemskraa: skrå af mellemtykkelse (mellem smal- og skipperskrå).
- 151
- Mælkestue: større mælkekammer på gård.
- 152
- Menighedsraad: se efterskrift.
- staar [...] skrevet: fx Matt. 4,4.
- 153
- saa stive som Støtter: vel allusion til H.A. Brorsons salme »Den yndigste Rose er funden« (1732):
»Forhærdede tidsel-gemytter [opr. »Tidsel-Gemøtter«], / så stive som torne og støtter« (nr. 154 i Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog), her citeret efter DS nr. 98 (str. 5).
- 154
- lukkede Stol: kirkestol, der danner et lille aflukke.
- 155
- Vederlag: se n.t.s.18.
- Boelssted: se n.t.s.147.
- 156
- pløje i Bondekofte: se efterskrift.
- 158
- Goldkøer: køer, der enten ikke kan få kalv eller pga. forestående kælvning ikke giver mælk.
- Gift: portion (om foder). - slibrige [...] Romaner: Der hentydes nok til romaner af fr. realistiske forfattere som Gustave Flaubert, Emile Zola, Guy de Maupassant, og oversættelser heraf, samt da. romaner i tilslutning til dem; et eksempel er måske Herman Bang: Haabløse Slægter (1880).
- 159
- Badested: sted, som pga. sine sundhedskilder blev besøgt som kursted, fx Karlsbad i Böhmen.
- frugtbargøre Jorden: Es. 55,10.
- Ørkener opdyrkede: Es. 32,15.
- Grebning(en): rende (i stald) bag dyrene, hvor gødningen opsamles.
- 160
- Muhamed [...] staar der skrevet: se Vogel-Jørgensen sp. 67; talemåden skyldes måske en sammenblanding af en orientalsk fortælling, en beretning af Marco Polo samt 1. Kor. 13,2.
- 161
- Kærlighed fra Gud: salme (1854) af J.N.L. Schjørring (1825-1900), DS nr. 740.
- 162
- Povl: Der sigtes formentlig til Povl Hansen (1856-1934), elev på Vallekilde Højskole 1877-1878, lærer smst. fra 1881, fra 1893 skolens forstander.
- Ernst Trier (1837-1893): forstander for Vallekilde Højskole, som han stiftede 1865.
- talte historisk: Ernst Trier og Povl Hansen var kendt for deres historiske foredrag.
- Nyt dansk Samfund(s): Der stiftedes ingen organisation af det navn efter den grundtvigske forening Danske Samfund af 1839. Først i 1898 blev grundtvigianernes Kirkeligt Samfund stiftet.
- Adolf Evaldsen [...] Tyge Jakobsen: ej identificerede; formentlig fiktive personer, måske med mindre kendte højskolefolks efternavne som forlæg.
- Lene Gylling: person fra Sandinge Menighed, hvor hun fremstilles som en højborgerlig dame, der er menighedens åndelige leder.
- Baldersmyten: Myten om den kristuslignende gudeskikkelse Balder og hans død var et yndet emne i grundtvigske kredse. Baldersmyten er i 3.udg. rettet til Daabsordet, formentlig for at afspejle grundtvigianernes insisteren på sakramenterne og trosbekendelsen som kirkens grundelementer.
- 164
- en lille [...] Gig: Monrads køretøj og de uanmeldte visitatser omtalt s.6 og 7 i J.C. Freudendal: Biskop D.G. Monrad. 200 Smaatræk (1890), som Pontoppidan kan have læst eller hørt anekdoter fra. Jf. også Fred. Nørgaard: D.G. Monrad. Et Levnedsløb (1918), kap. »Monrad som Biskop«, s.238: »Han fandt det da rigtigt engang imellem at komme uanmeldt [på visitats, for at få et indtryk af, hvordan forholdene var på en almindelig søndag]. Det kunne hænde, at han kom kørende i sit lille Enspænderkøretøj lige til Kirketid [...]«.
- hanespattede: om fejl ved bagben på hest, som får den til, når den går, at løfte benet højt op i et ryk og med bøjede led.
- 166
- afdøde Konge(s): Frederik VII (1808-1863).
- 167
- Folkepartiet(s): Venstre.
- 168
- Barnet [...] Badevandet: »Das Bad soll man ausgieszen, das Kind behalten« tillægges Luther; jf. også J. og W. Grimm: Deutsches Wörterbuch bd. 1 (1854) sp. 1069.
- 169
- Højre, Venstre [...] Svensker: børneremse: »En to, Tøfler og Sko, højre, venstre, Tyskre, Svenskre« (Evald Tang Kristensen: Danske Börnerim, Remser og Lege (1896)). Om bispens synspunkt, jf. Fred. Nørgaard (n.t.s.164), kap. om Monrad som folketingsmand: »Og han [Monrad] fortæller, at en gammel [...] Militær [...] sagde til ham: »Ved du [...] hvori en Konges Kunst bestaar? Den bestaar deri, at han siger: Højre, Venstre, Højre, Venstre. Saa gaar Landet fremad. Siger han derimod: Højre, Højre, Højre, eller: Venstre, Venstre, Venstre, saa kommer hele Landet til at hoppe paa et Ben, og det trætter i Længden«« (s.258).
- 170
- Udskuds-Seminarister: Der hentydes til venstrepolitikeren Chresten Berg, som opr. var lærer. Se også n.t.s.187 og 278. Udskuds- = andenrangs.
- i 64 [...] Bispens Ministerium: se efterskrift.
- 171
- Ordet [...] enfoldige: allusion til Matt. 11,25.
- Elsk din Næste [...]: Matt. 22,39.
- »Frihed, Lighed, Broderskab«: Udtrykket, som skyldes C.L. de Montesquieu (1689-1755), blev i 1795 den fr. revolutions slagord; blev overtaget af den socialistiske bevægelse, herunder det da. socialdemokrati (et vist, nydannet Parti, stiftet 1871).
- daarlig: her måske: tåbelig.
- 172
- Sidsttjeneste(n): eftermiddagsgudstjeneste (i pastorat som her med to kirker).
- 176
- Kirken: her: statskirken.
- 177
- »døde« Punkter: Horns Herred var i hele perioden 1849-1901 repræsenteret af venstrefolk i Folketinget, deriblandt (1866-1873) den betydelige venstremand Balthazar Christensen. Udtrykket »døde Punkter« dækker derfor næppe et område, hvis befolkning manglede politisk bevidsthed, men betegner snarere egne, der ikke var åndeligt vakte i grundtvigsk forstand; til dem hørte vistnok Horns Herred.
- 182
- fik Bispen til Morbro'er: spiller på udtrykket at »have Bispen til Morbroder«; ses hos Holberg og i Evald Tang Kristensen: Danske Ordsprog og Mundheld (1890) s.215, jf. ODS bd.14 sp.351,l.7.
- 183
- Bønderpiger [...] for Tiden: Højskolerne optog kvindelige elever i sommermånederne og mandlige om vinteren.
- 185
- farisæisk(e): her vel: skinhellig.
- Byens Avis: formentlig en Højreavis, modsat egnens 'Folkeblad', som har været en Venstreavis.
- Demokratiet(s): Venstre; se efterskrift.
- 186
- Literaturen: sandsynligvis Sophus Schandorph (1836-1901) og Pontoppidan selv.
- Kunstnerne: hentyder måske til malere som L.A. Ring (1854- 1933), Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) og Hans Smidth (1839-1917); titlen En Skomager ved sin Læst kan være analog med Smidths En Træskomager (1883).
- 187
- Fru Gylling: se n.t.s.162.
- en forhenværende Landsbylærer: Chresten Berg.
- Konsejlspræsident: statsminister.
- 188
- Strygespaan(ernes): redskab til slibning af le.
- Frakke: tidligere om mandsdragt med skøder, i modsætning til 'kjolen' med ombøjet krave og uden ærmeopslag.
- Mejerede: (især sjæll.) leskaft med mejekroge til redning (ordning) af stråene; også om hele mejeredskabet.
- Bed: en tredjedel dagsarbejde (især om markarbejde).
- Laud: første karakter ved universitetseksamen; laud(abilis): lat. rosværdig.
- Attestats: embedseksamen, især den teologiske.
- 189
- Vadmelsklokke: vadmel er groft, gråligt klæde; en klokke er et underskørt.