Noter DfL

DET FORJÆTTEDE LAND

: Titlen: jf. fx s. 54, 248.
203: kvarter(brede): ¼ alen = 0,16 m (1 alen = 0,63 m). - Dunst(erne): tåge.
205: Forpløjning(en): jordstykke ved enden af marken, hvor ploven vendes. - Fattigkassen: se n.t.s.140. - Landbobladet: Måske Nyt Landboblad eller Reform. I-II (1882-83).
206: Hoveriet: Ejerne eller lejerne af gårde, der hørte ind under en herregård, havde pligt til at udføre arbejde (hoveri) for herremanden; først efter loven mod hoveri 1850 blev ordningen helt afskaffet. - Gutten min: no. udtryk, kendt fra den no. litteratur, ikke mindst Bjørnstjerne Bjørnsons bondefortællinger (fx En glad Gut, 1860). B. dyrkedes med forkærlighed i højskolekredse.
207: (Plov)hammel(en): tværstang, der ved en bolt er forbundet med køretøjet; til dens ender er »svinglerne«, hvormed hesten trækker vognen i hammelrebene (Skaglerne), fastgjort.
209: Strynø: se n.t.s.148. - den nærmer: den venstre.
210: Folkeblad: se n.t.s.184. - de sædelige Krav: Der hentydes måske til den såkaldte sædelighedsfejde, der indledtes med Bjørnsons skuespil En hanske (1883). B. går her ind for kyskhed hos begge køn før ægteskabet. Et underfundigt indlæg i modsat retning var Pontoppidans Mimoser (1886).
211: stukne »Brystlap(per«): B. blev kun båret af kvinder; her snarere mændenes brystdug, som kan være fæstnet med riede sting eller nåle.
212: Taffelur: se n.t.s.17. - fornemmeligst: især.
214: Frakke: se n.t.s.188. - Multum: groft flonelsstof. - Skrivelse: kunne være en autentisk cirkulæreskrivelse, sendt af partiet til kreds- og amtsbestyrelser; dog virker den afsluttende hyldest til Frederik VII konstrueret. - erholdte: indhentede. - det konservative Parti: partiet Højre, der trådte frem som partigruppering ved den grundlovgivende forsamling 1848-1849; i 1915 oprettedes Det Konservative Folkeparti som en videreførelse af Højre.
215 - Frederik Folkekær: Frederik VIIs (se n.t.s.66) tilnavn. - H. Johansen: nok en fiktiv person.
216: ikke kaste Bøssen [...] Bjørnen: ej identificeret som ordsprog; måske Pontoppidans omskrivning af: »Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt«.
217: vandt sin Sejr [...] behaged: ej i M.C. Christensen: Real- og Verbal- Psalmekonkordans for den danske Folkekirke (1909); skyldes måske Pontoppidan. - Fløjlsornat(et): den autoriserede bispekjole af silke med brede, stive fløjlslæg ('vinger') fortil. - Diplomatfrakke(n): lang sort frakke (se n.t.s.188); vel en hentydning til D.G. Monrads poster som minister. - røde Garibaldiskjorte: Den ital. frihedshelt Giuseppe Garibaldi (1807-1882) og hans friskarer var kendt ved denne uniformering. - »arkimediske« Standpunkt: Ordene »Giv mig et fast punkt, hvor jeg kan stå, så skal jeg dreje Jorden«, der tillægges Arkimedes (287-212 f.Kr.), ligger måske bag dette Monrad-ord, hvis autenticitet ikke er fastslået. Udtrykket skal nok angive, at Monrad ønskede at influere på Folketinget som fritstående i forhold til partierne. Jf. også Fred. Nørgaard s. 262 f. og n.t.s.169. I Monrads Politiske Breve (1874-1882) hedder det om hans syn på partiernes holdning til Grundloven: »Jeg er [...] nu kommet til en Overbevisning, der i een Henseende slutter sig til Venstre, og i en anden til Høire; jeg har med andre Ord fundet, hvad du [...] kalder mit ophøiede, centrale Standpunkt« (dateret som brev af 16.dec. og nedskrevet 1880 (?); her citeret efter D.G. Monrads Deltagelse i Begivenhederne 1864. En efterladt Redegørelse udg. ved Aage Friis (1919), s.246.
218: Gyldenstykkes: se n.t.s.88. - Totalafholdsmand: Afholdsbevægelsen, som har rod i eng. og am. vækkelsesretninger, nåede til Danmark i 1843. I 1879 oprettedes bl.a. Danmarks Totalafholdsforening. Foreningerne vandt efterhånden tilslutning i socialt sårbare grupper.
219: Kardus: her: pose af groft, tykt papir (kardus). - (Pose)melange: tobaksblanding; posemelange betegner nok en billig blanding i løs vægt.
220: (Husmands)barkasse(r): egl. stor klodset båd.
221: Studerekantoret: se n.t.s.21. - »mokke(de)« paa: pusle med. - Hvergarn(skjole) se n.t.s.89.
222: Brøndstage: stang med krog til at trække brøndspanden op med. - flenskallet: skaldet på forhoved og isse, så kun side- og nakkehår er tilbage. - Mosekærshuse: en tilsvarende lokalitet forekommer i Spøgelser (1888), s.18. - de Forvildede(s): i bibeloversætt. fra 1957: forvirrede, fx Jer. 23,13, Gal. 5,10. - Fri Fattigkasse: se n.t.s.140.
223: Gavtyv(e): småkriminel. - Blanklæder(s): læder, der brugtes til overlæder i fodtøj og blev pudses med blanksværte, mods. fedtlæder. - Næseklemmer: briller, holdt fast om næsen af en fjeder; lorgnet. - Fattiglem(s): person, der forsørges af kommunalt fattigvæsen, tit på fattiggård.
224: Herredsfoged(s): embedsmand, der er dommer og politimester i et herred.
225: Skolelærer [...] Anton Antonsen: Figuren har lånt træk fra læreren og højskolemanden Anton Nielsen (1827-1897), hvis fortælling »Om Karen, der kom paa Højskole« (1868, se s. 225) er et af hans bidrag til den såkaldte skolelærerlitteratur dvs. realistiske fortællinger, skrevet for almuen med folkeopdragende formål. - »Frilærer« (dial.): friskolelærer.
226: Du Kæmpegrav [...]: jf. Pontoppidans pastiche, »Liebmann«-digtet i Højsang (1896) s.126 f.: »En Kæmpegrav ved Havet«. - Hejmdalslur: if. nord. mytologi stod guden (asen) Heimdal vagt ved regnbuebroen »Bifrost«; hans horn »Gjallarhorn« kunne høres over hele verden. - Asgaardsreje: »Asgårdsreien« er if. no. folketro en skare af ridende gengangere, der i julenætterne med larm drager gennem luften og skræmmer folk ved at trænge ind i husene. Asgaardsrejen er titlen på et nutidsskuespil (1906) af Pontoppidan.- jævne, moraliserende [...] Mode i Literaturen: Det moraliserende, harmoniserende træk var i 1880'erne fortsat fremtrædende i skolelærerlitteraturen, men enkelte i den ny forfattergeneration, fx Folkvar Krag (debut 1886) og Zakarias Nielsen (1844-1922), gav den en drejning mod det samfundskritiske, pegende frem mod det folkelige gennembrud o. århundredskifte t.
227: de store norske Digtere: det moderne gennembruds no. forfattere som Henrik Ibsen (1828-1906), Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), Jonas Lie (1833-1908) og Alexander Kielland (1849-1906). - Avis: se n.t.s.185.
228: Beskrivelsen [...] Hoffest: nok inspireret af den konservative presses reportager fra det kongelige guldbryllup (26. maj 1892), som Pontoppidan læste. Se fx Nationaltidende 27. maj 1892.
229: Kongen: Christian IX (konge 1863-1906) var født 1818 og må altså antages her at være o. 65 år. - Dronningen: den tyskfødte prinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817- 1898, g.m. Christian IX 1842). - Opal(smykker): ædelsten. - Kronprinsessen: den sv.fødte prinsesse Louise (1851-1926), g.m. den senere kong Frederik VIII 1869.
230: Hs. Ekscellence: titel for personer af høj rang. - Konsejlspræsidentens Frue: baronesse Regitze Holsten-Charisius (1831-1896), g.m. konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup. - Pot: ca. 1 liter.
231: Flovhed: afmattelse.
232: Brage-Kragegylp: afledt af udtrykket »bragesnak«, først brugt af Grundtvig som bogtitel (1844) efter »Brages Samtaler«, et afsnit i Snorres Edda; siden brugt nedsætt. om uklare, svævende stemningsudgydelser. Kragegylp: egl. om larver, der kommer frem ved pløjning og bliver ædt af krager; her nok med association til »kragemål«, dvs. tale, der er uforståelig for uindviede.
233: Lammehale(r): om holdningsløs, fej person. - Lispund(s): 1 l. = 8 kg. - Godtøl: stærkt, kraftigt (hjemmebrygget) øl. - Gimle(-Sange): i nord. mytologi de lykkelige slægters bolig i den nye verden efter Ragnarok. - Gammens-Tale: poet. om glad el. lystig tale; Grundtvig har: »Vaagner, ej til Gammens Tale, / Vin og Smil i Kongesale!« (»Bjarkemaalets Efterklang« (1817), 2. strofe, Poetiske Skrifterudg. af Svend Grundtvig (1880-1889) bd. 4 s.464).
234: tømme denne bedske Skaal: jf. Matt. 26,39 og 27,48.
235: Troldskab [...] Troldpak: Den digteriske interesse for folkloristiske figurer og for at bruge dem i forbindelse med moderne psykologiske fænomener, irrationelle virkninger, traumer, affekter, instinkter m.v. var udbredt i årene o. 1890, jf. fx Holger Drachmann: Troldtøj (1889-1890) og Jonas Lie: Trold I-II (1891-1892).
236: Sjavs: kortspil for fire personer; flyvende Sjavs vil muligvis sige spil for tre med blind makker, som de deltagende skiftes til at spille med. - Bêt(erne): nederlag i spil; blive bet (af fr.: bête: fæ) = tabe sit spil. - Købekort: se n.t.s.32 ff. - Væk fra Fedtet: 2.opl. har: Væk fra Fadet. Måske sammenblanding, der kommer af »Fingrene af fadet/fedtefadet« (Vogel-Jørgensen, sp.263). - Hold paa Skibet [...] ruller jo: (sjæll.) »Hold ørerne stive« (se ODS bd.19, sp.374,l.13 og Vogel- Jørgensen, sp.1086).
237: gjort (...) »Jan«: om den tabende spiller , der ikke har nået at tage stik hjem (eller nået et vist antal points), før modstanderen har vundet.
242: Boelsted: se n.t.s.147. - Egede(ts): se n.t.s.38.
245: (Vadmels-)Kavaj: se n.t.s.21. - alting frist' [...] bedst: Mau 3694: »Naar alting er fristet [dvs. forsøgt], er hjemmet bedst«:
246: Fyr(e): her også om lille pige.
248: Sodoma: 1. Mos. 19. - Sandhedens og Retfærdighedens forjættede Rige: nok sammenstilling af bibelske forestillinger (i GT og i NT, her især hos Paulus), der spiller på dels det forjættede land, dels det lovede Guds rige, hvor sandheden og retfærdigheden skal herske; jf. n.t.s.382. - afkastet [...] Ham: jf. Ef. 4,22-24. - idelige Bekymringsfuldhed: jf. måske Luk. 10,41.
249: Forklæde(r): brugtes som barnedragt. - Uvilje imod Lægestanden: som tolstojansk bevæget betragter Emanuel lægevidenskaben som et civilisationsonde og ønsker at overlade sønnens helbredelse til Gud og naturen.
250: Stænge(t): loft af løse stænger over stald (eller udhus) til opbevaring af halm og hø.
251: en for Landmanden særlig ugunstig Tid: se efterskrift. - Tiende- og Offerydelser: se n.t.s.18. -Sogneforstander(en): formand for et sogneråd. - Brandsynsmænd(ene): personer, der foretog eftersyn af bygninger for at påse, at bestemmelserne i brandlovgivningen (fra 1861) var overholdt. - Tempeltjener: egl. om person, der havde underordnet funktion ved oldtidens gr. templer. Siden også brugt om tjener ved kristne kirker. - Agestol: se n.t.s.24. - Merino(s): fint kruset uld af det sp. merinofår.
252: Kravat: fast slips, der ikke bindes, men fæstnes foran på kravetøjet.
255: Surdeig: blev lagt under fødderne på patienter som lægemiddel mod feber, hoved- eller tandpine. - trække (fra Hovedet): have helbredende (udsugende, afledende) virkning. - Kalamitet: ulykkelig begivenhed. - Passiar: vås.
256: Kyndløse(-Doktoren): ca. 15 km SV for Østby. - Vattersot(en): sygdom, hvorved vand siver fra blodet og ophobes i vævene o.a.st. - fejl: sløjt. - Knytteklæde: korsvis sammenbundet klæde, hvori noget bæres. - Klaptræ: klaptræer er to træstykker, forbundet over snuden på husdyr, som er tøjret i marken. - Søndagsbarn: Den, der var født på en søndag, var if. folketroen særlig veludstyret fra naturens hånd og havde heldet med sig.
257: Systén: tung genstand, forsynet med en pude, hvortil man, når man syede, kunne fæstne håndarbejdet med nåle. - Distriktsdoktor: 'Distriktslæge' var dengang betegnelsen for en embedslæge, ansat på landet. - skrive Redelighed: se n.t.s.45. - Dulmete: nok te af dulmefrø (semen hyoscyami), forvanskning af bulenefrø; et i folkemedicinen kendt smertestillende middel. - Engelskøn: el. engelskær (archangelica officinalis), kvan; anvendt bl.a. mod betændelsestilstande. - Ormefedt: måske 'regnormeolie' (olium lumbricorum), opført i Dispensatorium Hafniensis (1658), som er en forløber for en da. farmakopé, dvs. fortegnelse (med recept) over lægemidler, der bør findes i et apotek. - Boldenskab: nordvestsjæll.: betændelse.
258: Raamælkskage: pandekage bagt af bygmel og råmælk, dvs. den mælk, koen giver de første dage efter kælvningen. - Brummeko: ko, der lider af brummesyge (dvs. forhøjet kønsdrift og ufrugtbarhed), som får dyret til at brumme og opføre sig uroligt.
259: I Jesu Navn [...]: bordvers af Niels Bredal i hans moraliserende skrift for børn Børne-Speigel (1568). Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog, 1855) nr. 89. DS nr. 742.- Gud gøre os alle mætte: ej lokaliseret; nok Pontoppidans egen tekst.
260: Finansaarets Slutning: se efterskrift#politik. om provisoriet 1885. - Bassel: dial. barsel. - Fadderstads: faddergilde, barselsgilde.
261: Vær paa Vagt: frit efter Hans Agerbeks salme »Uforsagt, vær paa Vagt« (o. 1850), optaget i salmebogstillæg 1873 og 1890; DS nr. 546. - Gadejorden: opr. om den ubebyggede fællesjord i landsbyen; siden om område mellem landsbyens gade og husene. - besynderligt: især.
262: at alle livsaligt [...] Stad: ej i M.C. Christensens salmekonkordans (se n.t.s.217); sandsynligvis Pontoppidans pastiche, der søger at ramme den grundtvigianske sprogtone.
263: sidde op: stå op.
266: Moskus(pulver): stof udvundet af kirtler hos bl.a. moskushjorten; brugtes tidligere som lægemiddel mod kramper.
268: Herren gav [...] lovet: Job 1,2.
270: Gaarsdagen: 31. marts, jf. s.260.
271: Skuffe(r): skovlfuld. - den stille Bøn: ikke kendt som del af det datidige begravelsesritual, heller ikke som lokal begravelsesskik . - Skovlene korsvis: skik, der skulle sikre den døde fred i graven. - »Tillidsmændene«: se s.213.
272: »hellig«: om person, som er blevet omvendt; indremissionsk
275: Multum(sfrakke): groft flonelsstof - Kirkehætte: se n.t.s.43. - underlig(t): underfuld.
276: det seksradede: en bygart. - krøveligt: forkrøblet.
278: Jav: (dial. udtale af) jag, dvs. hurtigt besøg. - Bærre: dial. Berg, venstreføreren Chresten Berg (1829-91). - paa Klapperne: på klaptræerne, dvs. prygl.
280: mente: (dial.) minsandten, såmænd. - Vor Førers Tale i Vemmeløv: Vemmeløv er en landsby på Slagelseegnen. Venstreføreren Chr. Berg kan have talt her under en af sine agitationsrejser og givet højrepolitikerne og herremændene 'på klaptræerne' (jf. s.278). Hans berømte tale i Vemmeløv ved en høstfest i 1884 (og altså ikke juli 1885, som er tidspunktet for handlingen i DfL, III Bog) havde imidlertid et andet sigte, nemlig et voldsomt angreb på V. Hørups og Edv. Brandes' gruppe inden for Venstre: 'europæerne', som Berg siden dec.1883 havde søgt at fratage indflydelse. Hans forsøg mislykkedes dog i nogen grad, så at Berg 8.nov. dannede sit eget parti 'Det danske Venstre.
281: I Statskupets Dage: dvs. ved indførelsen af den provisoriske finanslov fra 1. april 1885, der af Venstre og forfatteren blev betegnet som et statskup af Estrup (og Christian IX).
283: Russerhest(e): pony. - Jagtvogn: let hestevogn til lystkørsel.
284: kvarterlange: se n.t.s.203.
285: Bicycle-Spalter: Den dengang moderne cykeltype med højt sæde og stort forhjul: bicyklen, blev navnlig brugt til sport. - specie(store): en stor mønt af værdi som 2 rigsdaler eller 4 kr., afskaffet ved møntreformen 1875. - Bobinets: af løst vævet stof, tyl.
287: Nadver(grøden): aftensmad. - Bede: kedelig, dum person.
288: skudt: forgabet (i ham).
290: Apostel(navnet): (fremtrædende) forkynder. - Stoiker: opr.: tilhænger af det antikke filosofiske system stoicismens etik; person, der tilstræber en fornuftsbestemt adfærd i overensstemmelse med naturen og sig selv, uafhængig, men ikke asocial. - det store Babylons nære Fald: Joh. Åb. 18,2. - schubertske Lærke-Etude: en komposition under dette navn af Schubert kendes ikke.
291: Rundmaleri: panorama. - (Dame)boudoir: en dames (lille, elegante) værelse.
292: skaldede: nøgne.
293: Missionshus: Sådanne skød op i denne periode. - Rundkirke: fiktiv i forhold til beliggenheden af den eneste rundkirke på Sjælland (i Bjernede ved Sorø).
294: Kabylere: egl. berbere. Kabylere og Hottentotter: halenegre, uciviliserede folk.
298: pibestivet: se n.t.s.80. - pompejansk: dekorativ interiør- og kunsthåndværkstil med forbillede i det antikke Pompeji og udbredt som mode omkr. 1800, med forkærlighed for rødlige farver som de nævnte terrakottafarvede. - Konsol(ler): væghylde. - Majolika(arbejder): fajance med metalglinsende glasur.
299: Jægermester: titel på rangsperson inden for 4. rangklasse af i alt 9. - Ulykkesaaret 48: året for den demokratiske omvæltnings begyndelse.
300: Kristiansø: Christiansø (med Frederiksø) var hjemsted for et statsfængsel, opført 1825, brugt til bl.a. alvorlige politiske forbrydere. - Rabulist: urostifter.
302: almindelige Stemmeret: Fra 1849-grundloven gjaldt den almindelige valgret til Folketinget for de fleste mænd over 30 år; den blev, trods diskussion, ikke ændret i 1866-grundloven, som til gengæld indførte privilegeret valgret til Landstinget for de store ejendomsbesiddere.
304: Spørgsmaalet om Krig og Fred: Venstrepolitikeren Fredrik Bajer (1837-1922) og den af ham i 1882 stiftede Dansk Fredsforening udfoldede i årtierne omkr. århundredskifte t et ivrigt publicistisk og organisatorisk virke for fredssagen, der også internationalt havde nogen (bl.a. parlamentarisk) tilslutning, i Norge særlig af Bjørnson o. 1890.
305: Socialist: endnu i 1880erne anset for et skræmmende fænomen såvel i højere som i adskillige jævnere kredse.
306: »mellem de røde Tage«: ej identificeret som citat. - fornemmelig: først og fremmest. - fyrretyve Tommer: en tomme = ca. 2,6 cm, så at 40 tommer = ca. 1 m, 20 tommer = ca. ½m.
307: Ampel: ophængt skål eller beholder, der indeholder en lampe.
309: Chopins Sørgemarsch: 3. sats af Chopins Sonate nr. 2 i b-mol, op. 35 (1840).
310: vatrede: med bølgeformede striber.
312: Evangelisten Marcus' Berettelse: Mark. 6,30-44 og 8,1-9. - fire tusende Mennesker: sammenblanding af Mark. 6,30-44, Mark. 8,1-9 og Matt. 15,32-39. - at Aanden hungrer, og at Sjælen tørster: jf. Sl. 42 og Joh. Åb. 7,16 f., også relevante for l.21 f: læskende Kilde [...] stille vor Sjæ ls Hunger. - ti lbage til Ægy pternes Træ lleaag og til deres Kø dgryder: jf. 2. Mos. 16.3. - Slange hvisken: jf. 1. Mos. kap.3. - knæl blot ned [...] al Jordens Herlighed : Matt. 4,10.
313: Manna for Jøderne: 1. Mos. 16,14-34 og 4. Mos. 11. - Guds udvalgte Folk: GTs forestilling om jøderne og Grundtvigs forestilling om danskerne. - I Jesu Navn syng Jesu Pris (.../...) For Jesus i al Evighed: de to sidste strofer, her skrevet ud i ét, fra Grundtvigs nadversalme »Vor Herre Jesu Mindefest« (1843); nr. 346 i Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Salmebog) og nr. 425 i DS. - Fjedervogn: vogn med affjedret overdel. - Agesæde(r): her nok d.s.s. agestol, dvs. løst sæde, ophængt mellem vognens sidefjæle , i modsætning til Agebræt med rygstød.
315: Perlepelerine: løs krave eller slag med perler. - »Capothat«: kysehat med hagebånd.
318: Rendetøse: yngre omføjtende kvinder. - Skøjer: skøger (folkelig el. dial. udtale ). - Sandurt: eller sandvåner, plante af Arenaria-slægten (af nellikefamilien). - Busket(terne): plantet buskgruppe.
325: samfundsrevsende Skuespil og Romaner [...] norske Digtere: Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnsons samtidsskuespil fra 1870erne og 80erne, romaner fra 1880erne af Bjørnson m.fl.: se også n.t.s.227.
326: Fritjof eller Arne: Skandinavismen og dens litterære navne nød stadig yndest i grundtvigianske kredse. Her navnet på titelpersonen i den sv. romantiker Esaias Tegnérs episke digtcyklus Frithiofs Saga (1825) og i Bjørnstjerne Bjørnsons bondefortælling Arne (1859).
327: Blanklæderstøvler: se n.t.s.223. - Mosekærshusene: se n.t.s.222.
328: Lavlod(den): lavt beliggende jordstykke. - (sat i) Hov: sammenstilling af et vist antal neg.
329: Skurevisk: sammensnoet visk af hø el.lign. brugt til at skure med.
331: (den) tykke (Luft): disede, uklare. - Blegepladser: hvor tøj hængtes til blegning. - bagerovnlignende (Rønne): halvcylindrisk (som ældre, murede bagerovne).
332: flenskallede: se n.t.s.222.
333: skikkelig(e): sømmelig, ordentlig.
334: det offentlige Fattigvæsen: Det kommunale fattigvæsen tog skrappere og mere kontrollerende på sine klienter end de private, evt. kirkelige velgørenhedsforetagender, bl.a. ved indsættelse i fattighus og tvangsarbejde. - paa Fattigkassen: her formodentlig ikke den særlige konto til fattighjælp i kommunerne (afskaffet på landet 1867), men en hånlig betegnelse for fattighuset, jf. Pontoppidans novelle »Naadsensbrød« i Fra Hytterne (1887). - undvære deres Stemmeret: Modtagelse af offentlig fattighjælp medførte i almindelighed fortabelse af stemmeret til kommune-, folketings- og landstingsvalg. Jf. også n.t.s.140.
335: »Dømmer ikke [...] Bjælken [...] bliver du ikke vaer.«: Matt. 7,1-3. - vandre i Mesterens Fodspor: 1. Pet. 2,21.
336: Jobspost: sørgeligt budskab.
337: Skørlevnerne og de Urene: Matt. 15,18-20; 1. Kor. 5,9 ff.
338: køre i Grøften [...] alle Kuske lige gode: ej identificeret som ordsprog; måske Pontoppidans nydannelse.
339: »Ankelben«: jy. og muligvis også sjæll. for ankel. - ganske vist: sikkert nok. - Anseelse: sjæll.: udseende.
340: pinlig: pinefuld. - Dunstkreds: (tågede) atmosfære.
342: »vakte«: se n.t.s.177. - ene Fornødne: jf. Luk. 10,42.
343: Forfængeligheden: måske kun i den gammeltestamentlige betydning (især i Prædikerens Bog): det uholdbare, forgæves og således ugyldige. - skuffe(t): narre, give illusioner, der siden brister.
347: »Søskendesamfund«: jf. navnet på flere kristne, især pietistiske trossamfund som »brødre«, fx den stadig eksisterende Brødremenighed (herrnhutterne), der kom til Danmark i 1773. - stundesløs: urolig, hvileløs.
348: berette: se n.t.s.21. - Udbyggergaard(ene): gård bygget afsides, mere el. mindre fjernt fra landsbyen.
350: imellem de røde Tage: ej identificeret som citat; se n.t.s.306. - Ekko i denne særbetydning er næppe dialektal; må være Pontoppidans eget udtryk. - Skæl fra hans Øjne: Ap. Gern. 9,18.
351: det store Folkeparti(s): Venstre. - Landauer: se n.t.s.148.
352: forklaret Gimlesmil: forklaret: guddommeligt oplyst og befriet. Gimle: se n.t.s.233. - en stor norsk Digter: Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), til hvem der tydeligt sigtes, men som intetsteds omtales ved navn. - Foredragstournée i Danmark: Bjørnson holdt ofte taler og foredrag i Danmark, således efter Grundtvigs død 1872 (»signalfejden«), på Askov i 1887 (sædelighedsfejden, »Engifte og mangegifte«) og i 1890 og 1892 i København hhv. Sorø og på Himmelbjerget (fredssagen). - »Svale«: se n.t.s.107. - Næseklemmer: lorgnet, briller uden stænger.
354: de stive, hætteformede [kvindehovedklæder] [...] baaret af Kvinderne paa denne Egn: ikke kendt, se dog n.t.s.43. - storslaaede: kraftige, plumpe.
357: Kapellan Ole Madsen: se efterskrift om kapellan Madsen i Pontoppidans Højsang (1896). - Oldingeskikkelse: med træk af Askovlæreren og folkemindeforskeren, pastor H.F. Feilberg (1831-1921).
358: søge Guds Veje: måske med forf.s hentydning til Bjørnsons roman På guds veje (1889) med dens front imod sekterisk frelsthed og dens sympati for mindre rettroende, godgørende mennesker.
360: skikkelig(e): brav. - Bekæmpelse af Dannelsestyraniet og Aandshovmodet: Jens Hansen hentyder til fjendskabet mellem bøndernes politiske repræsentanter og de elitære, ofte københavnske og akademiske Nationalliberale, som dominerede til 1864 og endnu i det flg. tiår spillede en rolle på godsejersiden i Rigsdagen. Det sociokulturelle modsætningsforhold gentoges til en vis grad inden for Venstre i den følgende periode, dvs. romanens fortalte tid.
361: Du høster [...] saaet: Mau bd.1, s.477: »Hvad et Menneske saa'r, det skal han og høste«. - gaa stille bort: jf. måske Joh. 8,9. - sidder [...] Laaret af dig: jf. ordsproget: »Sid din ven nær, men sid ikke låret af ham«; DgO bd.7:1, s.468. - en [...] Gudsbespotter, ind i Rigsdagen: Som kandidat for Venstre valgtes Edvard Brandes til Folketinget i sept. 1880 på Langeland, støttet af bl.a. den venstregrundtvigianske højskoleforstander Jens Lund. I en efterfølgende diskussion om, hvorvidt ateisten Edv. Brandes ligesom de troende kunne aflægge ed på Bibelen om at ville holde Grundloven, savnedes ikke indlæg fra bl.a. akademisk side (jf. vores lærde Herrer) til forsvar for den ukristelige edsaflæggelse og i det hele trosfriheden. Jf. også efterskrift om Edv. Brandes som modtagelseskritiker af dette bind. - Vogt jer for de falske Profeter: Matt. 7,15.
363: Stiftsbyen: domkirkebyen, hvor bispen har sin residens. - »Naturbænk«: bænk af sammenflettede grene.
365: tage efter: efterligne, tilegne sig (især) uvaner.
366: ansatte: berammede.
367: Fripræst: præst for frimenighed, dvs. en fra statskirken løsreven menighed.
368: Benauelse: ængstelse, benovelse.
369: Velkommen tilbage til Fædrehjemmet: jf. måske Luk. 15,11-23. - Konferentsraad: titel på rangsperson inden for 2. rangklasse af i alt 9. - Kammerjunkere: rangspersoner inden for 4. rangklasse.
370: Justitiarius: retspræsident. - Stiftsprovsten: I København er han førstepr æsten ved domkirken, Vor Frue Kirke. - Laudabilist: person, der har fået 1. karakter; se n.t.s.188.
371: pletteret: af sølvplet, dvs. sølvovertrukket metal. - Nysølv(beslag): legering af kobber, nikkel og zink, med hvidlig farve.
372: en Plads paa de høje Bænke: til højbords, dvs. blandt de fine.