Sidekorrellationstabellerne kan benyttes på to måder: Ud fra et sidetal i en vilkårlig udgave kan netop denne tekst slås op, og, ud fra teksten kan man via tabellerne finde sidetal for den tilsvarende tekst i alle andre udgaver.
Tabellerne indeholder samtlige sidetal for de fem udgaver i seks kolonner, idet den yderste venstre kolonne indeholder de nye sidetal for førsteudgaven i den trykte version af nærværende udgivelse (Gyldendal 1997). Ved at klikke på en kolonnes tal indvises man i teksten på den pågældende side. Teksten indeholder sidetal for den relevante udgave indsat i mellem lodrette streger, fx |19| som også anført i den detaljerede beskrivelse af teksternes markering. Ved at klikke på disse tal indvises man omvendt i tabellen, og kan altså herfra bevæge sig til en anden udgave ud fra sidetallene placeret i samme vandrette række. Dette må tages med et vist forbehold, idet sidetallene jo er meget forskelligt placeret i de fem tekster. Generelt kan man ikke sige, om et tal i samme række henviser til tekst før eller efter udgangspunktet. Endelig kan større mængder tekst være udgået eller være flyttet i visse udgaver.
Egentlige strukturændring af teksten, dvs. ændret kapitelopdeling eller flytning af større tekststykker forekommer udelukkende mellem 2. og 3. udgave og udelukkende i DfL og DD, (for sidstnævnte mellem 1. og 3. udg.) jf. udgivernes efterskrift. Dette ytrer sig ved at den kapitelinddeling som er anført i tabellerne for de to deles vedkommende kan variere mellem de tre første og de tre sidste kolonner, og at de tre sidste kolonner ikke altid har sidetal i stigende rækkefølge. Disse steder er tydeligt mærkede, hvorfor tabellerne også kan benyttes som vejviser til forfatterens strukturelle ændringer af teksten.