Dette notat beskriver den form hvori Henrik Pontoppidans værk DET FORJÆTTEDE LAND er registreret datamatisk og udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal 1997.
Teksten er lagret i ISO internationalt referencealfabet. Til særtegn uden for alfabetet (æ,ø mfl.) og til ikke tekstlige signaler (alineaer, afvigende skriftarter, mv.) benyttes HTML notation. Denne notation besidder tilstrækkelige udtryksmuligheder og der foreligger en intenationalt anerkendt definition. Det vil sige at der findes en række muligheder for fremvisning af resultatet i en i det mindste tilnærmet form. Formatet lader sig let omforme til andre formater, som måtte være relevante for moderne sats og tryk eller for elektronisk form.
Brugen af HTML medfører ikke at udgavens tryk eller elektroniske visning er begrænset til dette formats traditionelle eller foreskrevne tolkning. Derfor nedenstående forklaring, hvoraf det fremgår hvilken semantisk betydning der er lagt i de enkelte markeringer samt hvordan denne er fremgået af det oprindelige tryk.
Følgende særtegn (HTML entities) er benyttet.
| Æ, æ | Æ, æ | Ære, Vintersæd | Ære, Vintersæd |
| Ø, ø | Ø, ø | Øst, Døgn | Øst, Døgn |
| É, é | É, é | Én, véd | Én, véd |
| è | è | dèr | dèr |
| ê | ê | bêterne | bêterne |
| ó, ò | ó, ò | fór, fòr | fór, fòr |
| à | à | à 25 Kr. | à 25 Kr. |
| ü | ü | Rüdesheimer | Rüdesheimer |
| », « | », « | »Ja.« | »Ja.« |
| — | ­ | er — desværre! — snart en saga blot. | er ­ desværre! ­ snart en saga blot. |
De tre sidste entities har fået foreslået navnene » (right angle quote), « (left angle quote) og ­ (soft hyphen). Navnene benyttes ikke her, da kun få fremvisere gengiver dem.
Følgende markeringer (HTML tags) er benyttet.
Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved spatiering er markeret med HTML emphasis og omkranset med <EM> </EM>
kirkens e g n e Rammer
kirkens <EM>egne</EM> Rammer
Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved fed eller halvfed er markeret med HTML strong emphasis og omkranset med <STRONG> </STRONG>
Forf.
<STRONG>Forf.</STRONG>
Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved kursiv er markeret med HTML cite og omkranset med <CITE> </CITE>
den berømte Stærkodder II,
den berømte <CITE>Stærkodder II,</CITE>
Tekst som i originaltrykket er fremhævet ved Kapitæler er markeret med HTML sample og omkranset med <SAMP> </SAMP>
H. JOHANSEN, Sagfører
<SAMP>H. Johansen,</SAMP> Sagfører.
Tekststykker som i originaltrykket er adskilt ved alinea, dvs. liniebrud kombineret med en ca. tre gevierters indrykning, er markeret som HTML paragraph og omkranset med <P> </P>
Det var i et Aar henimod Slutningen af halvfjerserne.
Der havde i otte Døgn raset et Herrens Vejr over Egnen.
<P>Det var i et Aar henimod Slutningen af halvfjerserne.</P> <P>Der havde i otte Døgn raset et Herrens Vejr over Egnen.
Andre betydningsbærende linieskift end alineæ, fx som forekommende i lyrikcitater eller overskrifter er markeret som HTML break, <BR>
FØRSTE DEL:
MULD
FØRSTE DEL:<BR>MULD
Placeringen af originaltrykkenes sideskift er bevaret i teksten som sidetal omgivet af lodrette streger, markeret med HTML anchor og navngivet med udgavens nummer efterfulgt af et p efterfulgt af sidetallet. I 1. udgaven findes udover originale sidetal tillige sidetal for den trykte udgave, som udgives af Gyldendal 1997 sammen med den elektroniske tekst. Disse sidetal er omgivet af dobbelte lodrette streger og angives i anchor. 0p Af hensyn til tekstsøgning er ingen ord i teksten delt. Hvor sideskift forekommer inde i ord er de derfor flyttet til efter ordet.
Møg-
vogne
Møgvogne <A NAME="1p19">|19|</A>
(Ankeret er i udgaven mere omfattende, idet det tillige tjener som reference til en sidekorrellationstabel).
Kapitler er i originaltrykket nummereret med store romertal, centreret og for første og anden udgaves vedkommende efterfulgt af et Punktum. Kapitelnumre, der i udgaven gengives med arabertal, er markeret med HTML header 4 og omkranset med <H4> </H4>. I overensstemmelse med overskrifternes fremtræden i grundteksterne er markeringen forsynet med attribut ALIGN=center
I.
<H4 ALIGN=center>1</H4>
Ved indledningen til en ny bog begynder kapitelnummereringen forfra fra I. Kapitlet nedrykkes på en frisk højreside og teksten indledes med stort initialbogstav, i første og anden udgave hævet over linien, i senere udgaver sænket under linien og med hele første ord i kapitæler. I første og anden udgave findes på foregående højreside en vignet hvoraf bogens nummer fremgår. I senere udgaver findes umiddelbart før det nedrykkede kapitel en overskrift i versaler, adskilt fra kapiteloverskriften med en kort skillestreg. Ny bog er markeret med HTML header 3, evt. tekst omkranset med <H3> </H3>.
ANDEN BOG
<H3 ALIGN=center>ANDEN BOG</H3>
I første og anden udgave er de tre dele udkommet som selvstændige bind med eget titelblad. Disses markering og gengivelse ligger uden for nærværende beskrivelse, ligesom titelblade for det samlede værk. I de to første étbindsudgaver indledes delene på en frisk højreside med et ornament omkring deltitlen i rødt, og i femteudgaven endelig blot med delens nummer, kolon, linieskift og delens titel i noget større grad, alt i versaler. Ny del er markeret med HTML header 2, evt. tekst omkranset med <H2> </H2>.
<H2 ALIGN=center>FØRSTE DEL:<BR>MULD</H2>
Overskrifter på breve eller artikler der forekommer i romanen eller andet som er underordnet et kapitel, som findes indrykket eller centreret, markeres med HTML header 5 og omkranses af <H5> </H5>
<H5 ALIGN=center>OM SØNDAGSFRIHEDEN PAA LANDET</H5>
Lyrik gengives i grundteksten blokcentreret, dvs. med lige venstremargen, indrykket således at digtets længste linie er omtrentlig centreret. I nogle tilfælde er der tillige anvendt en mindre skriftgrad. Blokken er lodret spatieret fra den omliggende tekst. Den er markeret med HTML blockquote og omkranset med <BLOCKQUOTE> </BLOCKQUOTE>. De enkelte vers adskilles med <BR> og strofer med <BR><BR>
Og det var den aarle Morgenstund.
Solen op!
Hr. Bure kyssed Fru Inger Paa Mund.
Ho! haa! Saa frisk en Morgen!
Hr. Bure sadled sin Ganger
[..]
Det er tungt at skilles!
<BLOCKQUOTE>Og det var den aarle Morgenstund.<BR>Solen oP!<BR>Hr. Bure kyssed Fru Inger Paa Mund.<BR>Ho! haa! Saa frisk en Morgen!<BR><BR>Hr. Bure sadled sin Ganger<BR> [..] <BR>Det er tungt at skilles!</BLOCKQUOTE>
Underskrifter på breve der forekommer i romanen eller på HP's egne for- og efterord er sædvanligvis stillet til en indrykket bagkant eller sat på anden særlig måde. Disse steder er markeret med HTML address og omkranset af <ADDRESS> </ADDRESS> I overensstemmelse med underskrifternes fremtræden i grundteksterne er markeringen forsynet med attribut ALIGN=right
<ADDRESS ALIGN=right>Din Hengivne<BR><SAMP>Fader.</SAMP></ADDRESS>
Der forekommer i teksterne to typer tegn til indvisning af udgivertekst, nemlig til noter, indeholdende verbal- og realkommentarer, og til rettelser til teksten. Tegnene har ISO-valørerne 176 hhv. 185 og er undtagelsesvist anbragt direkte (dvs. ikke HTML-kodet som °). Indvisningstegnene er omsluttede af et anker, som tjener som henvisning til den relevante tekst:
en ny Katekismus <A HREF="Noter#n12">°</A> trykket krampagtigt beskyttende ind i Favnen.Ved tekstrettelser er tillige den oprindelige tekst angivet i en HTML-kommentar, indledt med --e:
Hans <A HREF="txret.htm#e1">¹<!--e--Han--></A> Gig blev nemlig gærne staaende Natten over
Gengives med <EM> markering og ikke bogstaveligt med mellemrum i ordet, se ovenfor.
Punktum, komma, semikolon, udråbs- og spørgsmålstegn sættes efter ordene uden mellemrum, men efterfulgt af mellemrum. Tankestreger omgives med mellemrum efter skøn. Således altid når det er brugt som indskudsmarkør
der ­ læg vel mærke hertil ­ af
og til indbyrdes adskillelse når de optræder i par. Derimod ikke foran afsluttende anførselstegn
kære Ven ­ ­«
og ikke når de undtagelsesvist er anbragt inde i ord
Men­n
og det klart fremgår af grundteksten at tegnene skal stå klos. Tankestreger må ikke forveksles med bindestreger i sammensatte ord og som i grundteksten gengives noget kortere.
Der sættes dog ikke mellemrum efter punktum midt i forkortelser som f.Eks. d.v.s. o.s.v.
Der sættes altid mellemrum omkring ellipser: tre eller flere sammenhængende punktummer (hvis antal respekteres).
det kender en anden jo ingen Ting til .... Men ellers
Dette gælder også hvor foregående ord slutter med et punktueringstegn
Hun er en striks Kommandant! ...
Dette punktueringstegn kan specielt være punktum, hvilket i så fald i grundteksten vil kunne skelnes fra ellipsen ved at være anbragt klos op ad det foregående ord. Typisk vil der da efter ellipsen fortsættes med stort.
Deres egen Mund. ... Jeg tvivler
Hyper Text Mark-up Language, HTML 3.2 Reference Specification, W3C Working Draft 09-Sep-1996, http://www.w3.org/Pub/WWW/TR/WD-html32-960909