Installation

Hensigten med den elektroniske del af af nærværende udgivelse har først og fremmest været at gøre romanens fem første udgaver tilgængelige i maskinlæsbar form med henblik på studiet af Pontoppidans omarbejdelser (jf. efterskriftens afsnit Tekstens forandring). Varianterne kan kaldes frem i de elektroniske udgaver; disse har desuden konsekvente markeringer af også ikke-tekstlige signaler, således at teksterne kan gøres til genstand for mange slags datamatisk behandling.

Teksten findes i HTML-format og kan læses med sædvanlige fremvisere af dette format (om tekstens markering, se særskilt afsnit). Dvs. at brugere af internet fx kan benytte deres favoritfremviser. På nærværende cd-rom findes en sådan fremviser I-View, 1 foruden et søgeprogram, NavSearch 2 og et sammenligningsprogram DifHP. 3 Begge sidstnævnte programmer fungerer sammen med I-View, men kan også anvendes separat.

Der findes ingen automatiseret installationsprocedure til disse programmer, som stilles til brugerens rådighed, som de foreligger. Nedenstående er vejledning i hvordan programmerne kan udnyttes af såvel den læser der blot lejlighedsvis vil bruge den elektroniske tilgang, som den der har større behov i den retning med deraf følgende større indsigt i edb i almindelighed.

Umiddelbar anvendelse

I-View kan afvikles på pc'er med Microsoft Windows, version 3.1 eller nyere. Programmet kan uden forudgående installation køres fra cd-rom'en som følger:

Filer | Kør... | Kommandolinje: D:\EXE\16IVIEW\IVIEW.EXE

(Denne notation, som vil blive anvendt i det følgende, læses: Klik på Windows-3.1-menuen Filer, vælg menupunktet Kør, indtast under Kommandolinje: teksten i versaler, eller klik på Gennemse... og vælg herefter drevet D:, kataloget EXE med underkatalog 16IVIEW og endelig herunder filen IVIEW.EXE)

D: betegner her cd-drevet. Har den aktuelle pc en anden betegnelse, benyttes denne.

Ved søgning og sammenligning dannes temporære filer på pc'ens faste disk, nærmere bestemt i kataloget (biblioteket) C:\TEMP der sædvanligvis findes dér. Er dette ikke tilfældet, må det oprettes, for at søgning og sammenligning kan fungere. Dette gøres simplest ved at man aktiverer DOS-PROMPT og afgiver kommandoen

MD C:\TEMP

eller ved at man aktiverer Filhåndtering:

Filer | Opret bibliotek... | Navn: C:\TEMP

Permanent installation

Læseren som gerne vil kunne aktivere fremviseren med et enkelt knaptryk kan oprette et programelement (en »ikon«) enten i en ny eller en eksisterende gruppe:

Filer | Nyt programobjekt | Ny gruppe | Beskrivelse: Henrik Pontoppidan
Filer | Nyt programobjekt | Nyt element | Beskrivelse: Det Forjættede Land Kommandolinje: D:\EXE\16IVIEW\IVIEW.EXE Arbejdsbibliotek: D:\DFLAND

Man kan evt. kopiere gruppefilen hp.grp fra cd-rom'ens rodkatalog til pc'ens Windows-katalog. Man skal her være opmærksom på at der heri benyttes D: som betegnelse for cd-drevet.

Brugertilpasning

Programmerne åbner visse muligheder for tilpasning til den enkelte bruger. Fx er skrifttypestørrelsen sat til 10 punkt, hvilket er en rimelig standard for almindelige skærme (14") og opløsning (1024x768 eller mindre), men kan blive noget småt på en større skærm med høj opløsning. Dette kan imidlertid justeres i I-View:

View | Options | Fonts | Choose Font ...

For at ændringen skal få videre konsekvenser klikkes tillige i Save for future windows. Dette valg annulleres dog når man lukker fremviserprogrammet, fordi dette køres fra en cd hvorpå det ikke er muligt for programmet at gemme oplysninger om brugerens valg. Det samme gælder indlæggelse af bogmærker. For at personlige valg af denne type kan forblive gældende fra gang til gang er det nødvendigt at kopiere fremviserprogrammet til pc'ens faste disk og køre det derfra. Noget tilsvarende gælder søgeprogrammet NavSearch.

Programkatalogerne \exe\16iview hhv. \exe\16navsrh kopieres fra cd-rom'en til den faste disk. Det vil herefter være nødvendigt at rette I-View's hjemmeside, som ellers vil blive søgt på den faste disk snarere end på cd-rom'en:

View | Options | Home Page File: D:\DFLAND\DFLAND.HTM

Hvis også søgeprogrammet flyttes til fast disk er det nødvendigt, for at I-View skal benytte den flyttede version, at ændre denne tilknytning:

View | Options | File Types | NavSearch (.srh) Edit | Application: C:\16NAVSRH\NAVSRH.EXE

hvis den faste disk har drevbetegnelsen C: og programmet er flyttet til et katalog ved navn 16NAVSRH

Avanceret brug

Det er som nævnt muligt at benytte enhver anden HTML-fremviser til læsning af teksterne, og inkarnerede web surfere vil måske foretrække denne mulighed. Hvis man hertil vil benytte sig af søgeprogrammet NavSearch, hvis funktioner ikke er en sædvanlig del af netfremvisere, kan dette program tilkobles fremvisere efter eget valg. NavSrh kopieres til egen disk, som anvist ovenfor. Derefter vælges det som helper application, som det er anvist i NavSearch's egen vejledning. Omvendt må den nye fremviser tilkobles NavSearch:

File | Setup Browser | Web Browser Location [...]

Også sammenligningsprogrammet DifHP lader sig benytte uden for I-View's kontekst. Der er tale om et DOS program hvis brug er beskrevet i en separat vejledning.


  1. I-View distribueres under licens fra EnReach Technology, Inc., se også separat vejledning
  2. NavSearch distribueres under licens fra FAICO Information Solutions, se også separat vejledning
  3. Se også separat vejledning