Noter DD

DOMMENS DAG

: Titlen: d.s.s. dommedag, som der ofte tales om i NT, fx Matt. 10,15. I dette bind af romanen sigter betegnelsen især satirisk til det store møde på Sandinge Højskole, jf. pastor Petersens replik s.404,l.14 ff. til Emanuel Hansted; men betegnelsen eller synonymer bruges flere steder og har flere betydninger.
379: Kaleschen(s): se vignetten foran Første Bog af DD. - Hypokondrist: person, der lider af overdreven ængstelse for sin helbredstilstand.
380: Havsten(s): granitsten o.lign., hentet fra havbunden eller stranden. Ses ikke i ODS, men er beskrevet således i Sandinge Menighed. - Stats- eller Regeringsanstalt: statslig (undervisnings)institution. Ved den politiske uro på nogle højskoler i forbindelse med provisoriet 1885 blev statstilskuddet til højskolerne reduceret, men snart efter fandt regeringen anledning til igen at hæve tilskuddet; regeringens bevågenhed demonstreres senere i romanen ved kultusministerens tilstedeværelse ved mødet på Sandinge Højskole. Højskolerne forstod sig grundlæggende som folkelige og netop ikke statslige. Romanens udtryk på dette sted rummer altså en politisk-ideologisk sarkasme. - den folkelige Friskole: grundtvigsk alternativ til det offentlige (kommunale og statslige) skolevæsen. - Friskolelærer Povelsen figurerer med tilsvarende karakteristika i Sandinge Menighed (1883). - Ole Olen(s): dvs. Ole Olsen. sådanne efternavnformer var kendt i Nordsjælland i 1800-tallet (jf. Niels Nilen s. 433. - Bæster: (dial.) dyr, heste. - Jesus, dine dybe Vunder: Grundtvigs version (1839) af schlesisk salme (1644), DS nr. 170. Om modtagelseskritikkens indsigelse mod dette sangvalg, se efterskrift.
381: Kaas: kurs. - Enkefru Lene Gylling: se n.t.s.162; fru Gylling optræder i en vigtig rolle i Sandinge Menighed (1883).
382: det jordiske Freds- og Retfærdighedsriges [...] Komme: jf. Bibelens forestillinger om et evt. nært forestående gudsrige med fred og retfærdighed: Sl. 85,11, Joh. Åb. 20. Jf. også n.t.s.248. - et stort Møde: om diverse mulige modeller herfor, se efterskrift. - den fri, folkelige Kirke(s): de(t) grundtvigske trossamfund, modsat blotte medlemmer af statskirken. - den mørke Pietisme: Indre Mission.
383: Ild- og Sværdregimente: jf. Es. 66,16. - glade Kristendomsforkyndelse: Betegnelsen »den glade kristendom« om grundtvigianismen, vistnok først brugt af bevægelsens egne tilhængere, er kendt fra 1877 og måske ældre, jf. Vogel-Jørgensen sp.322. - Vilhelm Pram: om formodet model, se efterskrift. - den nyeste [...] Bibelkritik: Se efterskrift. - alt eftersom de tilfredsstillede Ens personlige Behov. Disse Udtalelser [...]: går meget tæt på omstridt udtalelse af Brücker og visse andre venstregrundtvigianske personligheder.
384: Lys-Ord [...] Bogstav-Troes [...]: typisk grundtvigsk kernesprog, dels stilistisk som komposita med bindestreg, dels betydningsmæssigt som centralt modsætningspar i grundtvigiansk tænkning. - Pastor Magensen: se efterskrift - »Bort med Helvedsstraffene!«: se efterskrift. - Pietisternes [...] Ypperstepræst: Pastor Vilh. Beck (1829-1901), der var den ledende skikkelse i Indre Mission og formand 1881-1901, var kendt som en slagfærdig polemiker. - Grundtvig [...] Hænderne foran paa Maven: som på Constantin Hansens portrætmaleri (1862) på Frederiksborg Museet. - Monrad med en Haand [...] Kinden: således på et foto fra ca. 1865; se fx Gyldendals leksikon bd. 6 (1978) s. 423. - Orla Lehmann [...]: Et portræt som det beskrevne af den nationalliberale politiker O.L. (1810-70) er ikke kendt; kan være et dengang udbredt, nu ukendt olietryk, men kan også være fiktivt. - norsk Digter [...] Lyn bag Brillerne: Der sigtes til Bjørnstjerne Bjørnson, som i perioden stod grundtvigianerne og den da. højskole nær, og hvis skuespillervæsen Pontoppidan altid havde et godt øje til. Et litografi efter foto (1859) som det beskrevne ses flere steder, bl.a. som frontispice i Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. 2. udg. (1923) bd. 2.
385: erobre Verden og alle Folk: jf. den såkaldte missionsbefaling Matt. 28,19 f. - Forstander Sejling: om formodet model se efterskrift.
387: Blinde til at se og Døve til at høre: jf. Es. 35,5, Matt. 11,5 og Luk. 7,22. - Frimurerloge: Frimureriet var organiseret i loger og havde hemmelighedsfuldt symbolske optagelsesceremonier; i Danmark havde det tilslutning i fornemme kredse, siden 1872 af kronprins Frederik, men kritiseredes af den grundtvigianerne nærtstående teolog Fredrik Nielsen i dennes bog Frimureriet i Norden (1882). - Tegn og underlige Gerninger: bibelsk udtryk, jf. Ap. Gern. 2.22. - Posekigger: nedsættende om toldbetjent el.lign., bl.a. hos Holberg. - Paa vid Gavl: gammeldags udtryk, bl.a. brugt i Grundtvigs Saxo-oversættelse, ensbetydende med: på vid gab. - Kommer hid [...] alle I, som ere besværede: Matt. 11,28.
388: Forbud: varsel.
389: Kandidat Boserup: ang. formodet model se efterskrift. En person med samme grad og navn figurerer i Sandinge Menighed (1883, især s.151 ff.), dér dog blot som videnskabsmand og som et af Pontoppidans had-billeder af unge lærde.
391: en hel Mythe: her vel i den strikte betydning af gudesagn, fortælling om en af en religions skikkelser. - hans ideale Liv: liv, der svarer til eller legemliggør et ideal. - for omtrent halvandet Aar siden: kan betyde: for lidt over halvandet år siden, hvad der vil passe bedre med tidsafstanden mellem handlingen i DfL og i M. - Formand: forgænger.
393: Samfund: miljø. - Helgolænderhat: stor, kyselignende solhat af vaskestof.
396: Frokost kan enten betyde morgenmåltid eller et måltid længere op af dagen.
398: ikke stykkevis og ufuldkomment ... men som en stor, forklaret Helhed: jf. evt. 1. Kor. 139-12. - falske Lærere: I Bibelen advares ofte mod falske profeter, fx i Jer. 28, og af Jesus (bl.a. Matt. 7,15 og 24,4 ff.). - Den Fortælling: jf. Jobs Bog. - Verdens Børn til Forargelse: jf. 1. Kor. 1,21-23.
399: daarlige: tåbelige, falske.
400: Rüdesheimer: en af de fineste rhinskvine. - Dissentere (normalt brugt om britiske forhold): personer, der afviger fra den rette tro, dvs. statskirkens.
401: Nordens Ostende: Den belgiske by Ostende ved Kanalen havde ry som et fashionabelt badested, hvis moralske standard ikke alle fandt betryggende; jf. Holger Drachmanns litteraturpolitiske, antibrandesianske kapitel »Ostende-Brügge« i hans Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland (1883). - Sodoma: jf. 1. Mos. 18-19. - Forbedringshus: betød ellers: en mildere form for straffeanstalt.
402: ringede [...] for Deres Øren: bibelsk vending: 1. Sam. 3,11. - Satyr [...] i Bacchi Tjeneste: I vinguden Bacchus' følge optrådte bl.a. de kåde dæmoner satyrerne.
403: (i venstre) Spænd: gribeafstand fra tommel- til lillefinger.
404: (et) storartet (Møde): ældre betydning: storstilet, storslået. - en tysk Professor: Den bibelkritik, der optoges af da. teologer, stammede væsentlig fra ty. protestantiske teologer.
405: Liden Flue [...] stort Læs: spiller på Peder Laale: »Liden tue [...]. (jf. DgO bd.1 s. 77 og 157). - Jeremias-Ansigt: ansigt præget af jammer og klage som profeten Jeremias' Bog i GT. - "Naar Nogen [...] højre Kind«: Matt. 5,39.
408: Hanswurst-Figur: stående narretype i ældre ty. komedie.
409: Hr. Darwin: Charles Darwins udviklingslære i On the Origin of Species (1859) og The Descent of Man (1871), begge på da. (1872, 1875) ved J.P. Jacobsen, vakte uro og forargelse hos de kristne også i Danmark. - Hr. Edison: De afgørende af Thomas Edisons talrige opfindelser inden for telefoni og elektrisk lydreproduktion (fonografi) m.v. fremkom i 1870erne. - Suite: følge. - Alting er en Videnskab [...]: Mau 11.487 har formen: »Alting er en Videnskab«, sagde Klokkeren, han blæste Lysene ud paa Alterbordet. C. Bregenhøj og S. Pått: Politikens Ordsprogsleksikon (1994) har som nr.1520: »Kunsten stiger, sa' degnen, han slukkede alterlysene med en fjært«. DgO bd.7:2 s. 289: »Alting er en videnskab«.
410: Medspiller [...] Himmel-Lotteri [...]: Billedet er ikke nødvendigvis blasfemisk; jf. Blaise Pascals (1623-62) tale om 'væddemålet' (le pari) i hans Pensées sur la religion (udg. posth. 1670, da. 1883); se fx Pascals Tanker om den kristne Religions Sandhed overs. af Knud Ferlov (1928), s.180 ff. - Kollektion: lotterikontor, eller (her) udvalg af lotterisedler. - vandre for Herrens Aasyn: jf. Sl. 56,14. Udtrykket brugt af Thomas a Kempis (1380-1471) i hans opbyggelsesbog: Kristi Efterfølgelse (udg. fra 1898, s.74, som optog Pontoppidan i de år (jf. efterskrift), og som kan have farvet fremstillingen af Emanuels trosliv.
411: Stiftsprovsten: i København præst ved Vor Frue Kirke, i almindelighed bispens stedfortræder og administrative hjælper. Se også n.t.s.370. - Mester Eckardt: Eck(h)ar(d)t, Eckehart, ca. 1260-1327, ty. dominikaner og mystiker, der blev udsat for pavens kritik; denne ramte både visse sider af Eckeharts spekulative teologi og visse kirkekritiske sider af hans personlige fromhedsforkyndelse. Genaktualiseret i 1800-tallets Danmark bl.a. ved to bøger af H.L.Martensen (1840, 1881). - Johan Tauler: ca. 1300-1361, ty. mystiker og prædikant, elev af Mester Eckehart og forbundet med den sydtyske fromhedsbevægelse Gudsvennerne. - Salto mortale-(-Akrobater): egl. dødsspring; kolbøtte i luften. - Carlsbad eller Karlsbad: kendt kursted i Bøhmen.
412: Fjerdingvej: 1/4 mil (1 mil = ca. 7,5 km). - Annekset: se n.t.s.22. - da Fristeren kom: Matt. 4. - forsøge: sætte på prøve.
413: Men jeg kan ikke andet: måske med allusion til Luthers legendariske ord på rigsdagen i Worms 1521.
414: Ligesom Jakob [...] velsigner mig: 1. Mos. 32,25-32. - Fredens og Lykkens forjættede Land: den overførte betydning fra 2. Mos. 12,25, jf. titlen på trilogiens 2. bind og den senere étbindsudgave; se også s.248. - vandre i Jesu Fodspor: 1. Pet. 2,21. - Mit Rige er ikke af denne Verden: Joh. 18,36. - Kampen [...] var udstridt: jf. 2.Tim. 4,7. - Verdens Aag afkastet: om at være fri af syndens trældom; udtryk for pietistisk tankegang. - stønne i Forkrænkelighedens Lænker: Jf. Rom. 8,21-22. - Jordelivets Ve og Vaande: jf. evt. Grundtvigs salme »Alt, hvad som Fuglevinger fik«, DS nr. 10, med linjerne: »Han i sin Naade raader Bod / Paa Støvets Ve og Vaande.«
415: Torn i Kødet: 2. Kor. 12,7. - aldrig [...] en ukysk Tanke: måske allusion til Matt. 5,28.
416: Jeg kommer ikke med Ondt [...]: ej identificeret som citat, bibelallusion, talemåde el.lign. - »sorte Trine« og hendes mands invalidering svarer til landproletar-parret Lone og Lavs i Sandinge Menighed (1883), jf. navnlig dens slutning (kap. X). - de Udvalgtes Flok: pietistisk forestilling om Guds udvalgte, det nye Israel etc. - det Straa, hvortil du kan hælde dit Hoved: jf. Matt. 8,20. - en Fremmed og Fredløs her paa Jorden: jf. Ef. 2,19 og 1. Pet. 2,11. - Fattige forud har faaet som Gave af Gud: jf. Luk. 4,18 og 6,20. Forestillingen er karakteristisk for hele Lukasevangeliet, jf. lignelsen om den rige mand og Lazarus, Luk. 16,19-31.
417: daarlige: tåbelige, uforstandige.
418: Kaalhave: køkkenhave.
419: Halvgaard: se n.t.s.28.
420: Herre, Herre! Jeg slipper dig ikke: jf. n.t.s.414.
424: »Brejdablik«: fra nord. mytologi: Balders bolig. - Højskoletidende: Pontoppidan har formodentlig med hensigt undgået navnet på det autentiske Højskolebladet, der fra sin start 1876 blev det mest udbredte forum for højskolebevægelsens meninger og debatter, især styret fra Askov. - »Østen for Sol«: fra eventyrformlen »østen for sol og vesten for måne«, kendt bl.a. fra Asbjørnsen og Moe: Norske folkeeventyr (1852) og en titel af Holger Drachmann (1880). - Friskolelærer Povelsen laa endnu [...]: tilsvarende scene i Sandinge Menighed (1883, s.26 og - på lidt større afstand af nærværende scene smst. - s. 175 f.).
425: Torbisten og Fluen: Poul M. Møllers digt »Torbisten og Fluen«, trykt 1818 i J.M.Thiele (red.): Rosenblade. -Pastor Momme: figurerer også i Sandinge Menighed (1883), på hvis fortalte tid det er »henved tyve Aar siden« ,(s.19) at han fik embede i Sandinge. I den lille roman Mimoser (1886) omtales forbigående »[d]en ung[e] Pastor Momme« (s.155) som tilknyttet en sædelighedsbevægelse af fornemme damer i København.
426: »Danmark dejligst Vang og Vænge«: Dannevirkevisen af Laurids Kok (1634-1691) blev trykt af Peder Syv i hans Kæmpevisebog 1695, og den blev med P. E. Rasmussens melodi fra 1810 en yndet sang i det nationalistiske 1800-tal. - Legestuerne: stuer, hvor almuens ungdom samledes til leg og dans, ildesete af pietister og vakte, jf. Brorson: »Bort syndig legestue!« (salmen »Bort! verdens jule-glæde« i Nogle Jule-Psalmer 1732 og derpå i Troens Rare Klenodie. Samlede skrifter ved J.L. Koch (DSL, 1951) bd. 1 s.27-29.) - den store Tid: se efterskrift. - den nye Sangbog: kunne være P.O. Boisens sangbog Nye og gamle Viser af og for danske Folk (1849); men Pontoppidan har måske, uden at sigte til en bestemt sangbog, villet understrege den nye folkelige sangs betydning for vækkelserne i 1840erne og 50erne.
427: Tilbageblikket på Friskolelærer Povelsens løbebane svarer til det i Sandinge Menighed (1883, s.20), med delvis verbale overensstemmelser. - Budstikke-Bojesen: Frederik E. Boisen (1808-1882), præst, politiker og udgiver af fjortendagesskriftet Budstikken (1852-1879), hvoraf hans populære kaldenavn. Fremtrædende grundtvigianer i bevægelsens første generationer ligesom de flg. omtalte. - Lindberg: Jacob Chr. Lindberg (1797-1857), teolog, stridbar skribent på Grundtvigs side fra 1820erne, senere præst og oversætter af Bibelen i folkelig stil. - Birkedal: Vilhelm Birkedal (1809-1892), præst; for kontroversielle udtalelser om kong Christian IX blev han afskediget som sognepræst i Ryslinge 1865, men gav stødet til valgmenighedsloven af 1868 og blev valgmenighedspræst i Ryslinge, et grundtvigiansk center med højskole. - Svejstrup: Hans Sveistrup (1815-1853), præst i Rødding og siden i Vejen, bl.a. aktiv for da. troende i det efter 1864 ty. regerede Nordslesvig. - Frederik Barfod: (1811-1896), nationalt bevæget publicist og politiker, mest kendt for Fortællinger af Fædrelandets Historie (1853 og senere). - Dines Pontoppidan: (1814-1879), præst, fra 1863 i Randers, Henrik Pontoppidans far.
428: de store Profeter: Inden for GTs profeter skelnes mellem de 4 store og de 12 små profeter. - mæt af Dage: udtryk fra GT, fx 1. Mos. 25,8. - »unge Øjne [...]: "Til Raad er Gubben en herlig Gæst,/ men unge Øjne de se dog bedst« er fra Chr. Hostrups sang »Ungdommen« (»Jeg rutter med Glædens og Haabets Ord«), skrevet til Nordisk Højtid 13.jan.1854 i Studenterforeningen. Optaget i Sangbog for den danske folkehøjskole (1888) og mange senere udgaver af Højskolesangbogen.
429: den frie Kirke(s): dvs. de grundtvigianske menigheder, såvel frimenigheder som valgmenigheder og almindelige sognemenigheder. - Pietisme: dvs. Indre Mission.
430: but(te): lidet indladende; tvær. - Mantille: sjal el. overstykke uden ærmer. - Brunels-Støvler: støvler med skafter af brunel, et tætvævet uldstof.
431: Samaritangerningen: som hjælper for trængende eller nødstedte, jf. Luk. 10,29-37. - hældøret: med hovedet på skrå, hellig.
432: Holger Danske Vis [...] aaben Pande: jf. B.S. Ingemanns digt »Holger Danskes Mærke« (»I alle de Riger og Lande«) fra hans Holger Danske (1837), med en senere sikker plads i Højskolesangbogen.
433: lider: går.
434: særligt blandt de fattige Fiskere: jf. Matt. 4,18-22.
435: underfundig(e): snu, listig. - Utopi: af gr. (ikke »latinsk«); ordret = intetsteds; et ikke realiseret og evt. ikke realiserbart ideal.
436: stundesløs(e): urolig, rastløs.
438: for skrøbeligt et Ler: jf. 2. Kor. 4,7. - Guds Vældes Tolk: jf. måske Joh. 1,18. - hans Vredes Flammesværd: jf. 1. Mos. 3,24. - kaldende Røst i Ørkenen: Es. 40,3 og Matt. 3,1-3.
439: formummede: forklædte, maskerede.
440: Mandemod [...]: vistnok en original digtning af Pontoppidan. Der kendes hverken noget tryk før dette eller nogen meddelelse om tradition på Dansk Folkemindesamling.
441: det yderste Thule: klassisk betegnelse (fra den rom. digter Vergil) for en egn ved verdens ende. - Kultusminister: minister for kirke- og undervisningsvæsenet. den ny Kultusminister: En ny kultusminister (med interesse for grundtvigianske kredses virke) var først tiltrådt i august 1894: V. Bardenfleth. - Metode i hans Galskab: bevinget ord fra Shakespeares Hamlet, 2. akt, 2. scene.
442: Ladegaarden: tvangsarbejdsanstalt under fattigvæsenet. - »O, gak den gyldne Middelvej [...]: ej identificeret; skyldes måske Pontoppidan selv. Den gyldne Middelvej: jf. Horats'(65-8 f.Kr.) ode 2,10,5.
443: Ræven og Rønnebærrene: »De er sure,« sagde ræven om rønnebærrene (fordi den ikke kunne nå dem). DgO bd.7:1, s.251. Også kernen i klassisk fabel fra Æsop og La Fontaine.
444: Svikkelstrømpe: strømpe med prydmønster fra anklen opefter. - Dunst: tåge. - ensomme Højder, fjernt fra Menneskers Færden: stedet for ensomme grublere og profeter er dels traditionelt (bl.a. bibelsk), dels en hyppig litterær og malerisk reference i slutningen af 1800-tallet, fx i Nietzsches Also sprach Zarathustra (1883-91).
445: Golgatha: Jesu henrettelsessted, bakken, der hedder »hovedskalsted«, på hebraisk Golgatha, jf. Joh. 19,17.
446: beslaa: rulle sejl sammen og binde dem fast til råen (stangen). - skalke(s): fastgøre og overdække med presenning. - en Uvejrsnat for mange Aar siden: se efterskrift.
447: »Bladet«: »Folkebladet«, se efterskrift. - Kyndelmisse-Feber: Kyndelmisse er den 2. februar (egl. katolsk kirkelig fest), gerne brugt i forbindelse med streng midvinter; måske dækker betegnelsen k.-feber over lungebetændelse. - Fæstet var udløbet: fæste = brugsretten til en ejendom, som stadig tilhørte en godsejer eller anden større jordbesidder. Det kapitalistiske bånd, der efter landboreformerne 1788 ff. stadig bandt småbønderne, afvikledes først definitivt i 1919.
448: Boelssted: (hus ved) mindre bondeejendom. Se også n.t.s.147. -to og to: Typisk for lægmandsmission, her Indre Mission. - Sirachs Ord om Hovmod [...]: Det gammeltestamentlige apokryfe skrift »(Jesus) Siraks Bog« har blandt sine mange formaninger og moralske råd stærke advarsler mod hovmod, særlig kap. 10 (v.13-14). - forfængelig(e): unyttig, forgæves.
449: Garnvinde(n): redskab, hvor garnet er rullet op.
450: stændig: stadig, regelmæssig. - opsatte: ophidsede (sjæll. dial.).
452: Jo galere des bedre!: mundheld, findes i Matthias Moths (ca. 1647-1719) samling af ordsprog i hans uafsluttede da. ordbog og er brugt som omkvæd i slutsangen i J.H. Wessels Kierlighed uden Strømper (1772).
461: forkynde Straffens Dom: som Esajas. Se især Es. 7 om Emmanuelstegnet og profetierne om Juda Riges undergang.
462: »Min Kraft er mægtig i de Svage«: jf. 2. Kor. 12,9 og 13,4. - ske ikke min, men Herrens Vilje!: Luk. 22,42.
463: ikke ejede det, [...] Hoved: Matt. 8,20.
464: Dommens Dag er nær! [...] Vantro paa Prækestolene: jf. fx Ez. 7 og Joh. Åb. 1,3 og 22,10.
465: den, som elsker sit Liv, skal miste det: Joh. 12,25 - Tvedragt(s): splid.
466: Babels-Forvirring: 1. Mos. 11,9. Jf. Pontoppidans fortolkning i 1905 af romanens tema: efterskrift. - ovre til vort: dial.: ovre hos os. - den gamle Salmebog: På romanhandlingens tid var den autoriserede salmebog Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt (Roskilde Konvents Sl.bog) fra 1855. Med »den gamle Sl.bog« mener Jens Hansen næppe dens autoriserede forgænger: Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798, men »Kingos Sl.bog« (egl. Den forordnede ny Kirke-Psalmebog) fra 1699, der stadig optryktes og brugtes i vakte kredse og menigheder, navnlig i Jylland, helt ind i 1900-tallet. - Rationalister: inden for datidens kirkelig-teologiske kredse brugt som betegnelse for forskellige typer af liberale og bibelkritiske teologer (som fx Vald. Brücker og Morten Pontoppidan), der stod i modsætning til ortodokse og fundamentalistiske trosopfattelser.
467: Staa op, [...] tag din Baad [...]: jf. Mark. 2,9-11. - Besynderligt: specielt. - de Tusinde, der skulde forsamles i Herrens Navn: jf. Luk. 12,1 f. - magtstjaalet: overvældet. - Indskydelse: (guddommelig) indgivelse. - du er Manden, Emanuel!: jf. 2. Sam. 12,7.
473: Nu slipper jeg Dem ikke: jf. n.t.s.414.
477: Stænge(t): høstænge, loftsrum. - Knytteklæde: se n.t.s.256. - Krusekappe: hovedtøj af lægget, foldet linnedsstof. - Fannikekvinder: kvinder fra Fanø.
478: Hvergarns(skørter): se n.t.s.89. - Sællændere: sjællændere, en ældre sproglig sideform. - Kallundborgjyder: spøgefuldt om folk fra Kalundborgegnen, hvis dialekt har berøring med jysk. - Kulsviere: spøgefuldt om folk fra Nordsjælland, især Grib Skov-egnen, hvor kulsvidning endnu foregik. - Scene, der mindede om [...] Sct. Hansnats-Valfarter til de hellige Kilder: Sådanne scener fra Helenes Kilde og Grav ved Tisvilde findes på et kendt maleri fra 1847 af Jørgen Sonne (på Statens Museum for Kunst) og i Vilh. Bergsøes roman Bruden fra Rørvig (1872).
479: en bekendt Universitetsprofessor: Der kan være sigtet til teologiprofessoren Fredrik Nielsen (1846-1907).
480: Omslag [...] overfor Vennesamfundet: jf. n.t.s.380 og 441. - opbringe: ophidse.
481: de sidste Dage(s): i almindelighed: i nyere tid, aktuelt. I nytestamentlig stil: i tiden før Jesu korsfæstelse eller før den snarligt indtræffende dommedag. - smaa Profeter: se n.t.s.428.
482: »ene Fornødne«: jf. Luk. 10,42. - Grundtvigs Sangværk: Grundtvigs salmer, originale såvel som gendigtninger, var samlet i Sang-Værk til den Danske Kirke I-V (1837-1881). - klejnmodig: modfalden, trist. - »O, søger de ydmyge Steder [...]«: strofe 6 i Brorsons »Den yndigste Rose er funden«, se n.t.s.153.
484: yderlige (Midler): ekstraordinære.
486: maalte [...] ham min Tro Skæppen fuld: Jesper Ridefoged-replik i Holberg: Erasmus Montanus, 3. akt, 3. scene. - Ballotation: afstemning, særlig med sorte og hvide kugler, vedr. optagelse af nyt medlem, o.desl.
487: den Sten, man ikke kan løfte [...]: jf. DgO bd.7:1, s.158 og 493.
491: lægge Kapsun paa: holde i tømme, lægge en dæmper på. - Vinduespost(erne): lodret stolpe i vindueskarm, som vinduet åbnes fra og lukkes imod. - forlorne Søn [...] Fedekalv: lignelsen om den fortabte (gldgs.: forlorne) søn hos Luk. 15,11-32.
493: »Tal, Herre, [...] din Tjener hører«: 1. Sam. 3,9. - Judas-Ansigt: traditionelt forbundet med rødt skæg (»Judas-skæg«). - Min Gud! [...] forladt mig!: Matt. 27,46. Jf. efterskrift.
494: Sennepsplaster: salve af sennepspulver, gammelt lægemiddel.
496: Gehalt: indhold, værdi.
499: tusinde Munde [...] Ildhav [...] Domsbasuner [...]: jf. Joh.Åb. - Himlens Forhæng [...]: jf. Matt. 27,51.
503: Ser I ikke Naglegabene: jf. Joh. 20,25. - I Daarer! I Lidettroende!: Jesus-ord til karakteristik af skeptikere o. lign., fx Matt. 6,30.
504: Skriftkloge: nytestamentlig betegnelse for de jødiske lovkyndige og skriftfortolkere, som Jesus ofte stod i modsætning til. - Moder [...] sygt Barn: sml. Luk. 7,11-17 om enken i Nain.
505: Strid mellem Menneskets Higen og Evne [...]: Denne modsigelse var en gængs tankefigur i 1800-tallets æstetiske ræsonneren, jf. fx Henrik Ibsen i fortalen til 2. udg. (1875) af ungdomsdramaet Catilina: »Mangt og meget, hvorom min senere digtning har drejet sig - modsigelsen mellem evne og higen, mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie og komedie på en gang«. - Don Quixote(s Genganger): titelpersonen i Cervantes' komiske roman 1605-15, en lavadelsmand, der forvirret af for megen romanlæsning drager ud og bilder sig ind at udføre vandrende ridderes bedrifter. Herefter klassisk opfattelse forstået som typen på en umulig og latterlig fantast. Den romantiske opfattelse af Don Quixote som en helt eller delvis tragisk idealist (se Anton y Close: The Romantic Approach to 'DonQuixote', Cambridge 1978) er ikke pastor Petersens. Se også efterskrift. - skikkelig: brav, evt. naiv; respektabel. - Lamenteren: jamren, klage. - Vindmageri: pral, humbug. - Romantikens Genfødelse: Ordet »Romantik« bruges her i betydning af middelalderens (ridder)romantik, og meddens »Genfødelse« sigtes til det, man nu oftest mener med »romantikken«: en stærk strømning i åndsliv, kunst, litteratur m.v. omkring år 1800.
506: og Dampmaskinens Opfindelse skriver sig jo fra det samme Aar: skotten James Watts opfindelse af dampmaskinen dateres gerne til et patent fra 1769. I 1807 havde amerikaneren Robert Fultons dampmaskindrevne skib »Clermont« prøvesejlads. Samtidig - i første tiår af 1800-tallet - blomstrede romantikken i flere europæiske litteraturer. I Carsten Hauchs roman Robert Fulton (1853) skildredes den amr. ingeniør på romantisk vis som et geni.
507: Gennembrud: betegnelsen bl.a. fra Georg Brandes' bog Det moderne Gjennembruds Mænd (1883). - vore Dages anarkistiske Udskejelser: De anarkistiske bevægelser i Sydeuropa og i Rusland ('nihilisterne') blev også bekendt for en række politiske mordattentater omkring 1880, bl.a. mordet på zar Aleksandr II 1881, og i det flg. tiår. - Fiffikus: fiffig spøgefugl og humbugmager. - væve(r) Kirkens Vadmel: tærske langhalm i lange, kedelige prædikener. - lade(r) Fiolen sørge: gl. talemåde: lade bekymringerne hvile.
508: (ensomme) Titaner: (her:) mægtige ånder. - makke om paa: forsøge at forbedre noget, med det resultat, at det bliver dårligere. - det virkelige Sandhedsvidne: her åbenbart i Kierkegaards strenge betydning: martyr. - Guds Enbaarne: Jesus, betegnelsen fra bl.a. trosbekendelsens 2. artikel. - mir nichts dir nichts: gl. ty. talemåde: »uden videre«.
509: vemodsfulde Naturer, tungsindige Skygger, hjemløse Sjæle: signalement af en yndet type i 1890ernes litterære forestillingsverden og følemåde, fx hos Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg.
510: folkebetvingende Helt: homerisk klingende udtryk, jf. fx Iliaden (Wilsters oversættelse) 5. sang, v.849: »den hestebetvingende Helt Diomides«. - Goldamme(-Natur): egl.: pige, der passer, men ikke ammer et spædbarn. I videre betydning: en person, der af omsorg uafladeligt blander sig i en andens forhold.
512: Fattiglem: person, der økonomisk underholdes af (kommunalt) fattigvæsen, jf. n.t.s.140 og 334. - Fattigforstanderen: den embedsmand, som fører tilsyn med de fattige, der modtager offentlig understøt telse.
514: »stille Bøn« se n.t.s.271.
515: benaadet med: tildelt, udmærket med. Askov-forstanderen Ludvig Schrøder udnævntes til Ridder af Dannebrog i 1892.
516: mellem Væg og Dør: i stuen, fortroligt; jf. n.t.s.72. - hæge (Familjens Begravelsesplads): passe, vedligeholde og evt. pynte.